Tim Christensen - Honeyburst 20th Anniversary Tour
Jeg fik årets første adventsgave i søndags, den 3. december, i Vejle Musikteater. Det var en aften i rockmusikkens tegn og i vidunderligt selskab.
Af Kasper Neubert.
Rickenbacker guitaren brølede knivskarpt gennem Marshall forstærkeren, så "Jump the Gun", "Whispering at the Top of my Lungs" og "Isolation here I Come" virkelig slog fast med syvtommersøm, at skal gashåndtaget vrides i bund og Rock n´ Roll-hjertet tilfredsstilles, så var det INGEN PROBLEM for det yderst veloplagte band!
De akustiske numre "How far you go", "Right next to the right one" mf. stod virkelig smukke, dynamiske og varmglødet i vidunderlig skarp kontrast til de "hårde" numre og alt denne aften var spillet til perfektion. Et brag af et jubilæum. Fejret med stil og hyldet med stående bifald. En sand fornøjelse for både øjne og ører.