Thorbjørn Risager & The Black Tornado – The House of Sticks.
Album: The House of Sticks
Kunstner: Thorbjørn Risager & The Black Tornado
Udgivelsesår: 2025
Chicago/Mississippi delta blues forenes med moderne rock vibrationer i en tør omgang sumpet storby-blues på Thorbjørn Risager & The Black Tornados 9. Studiealbum – The House of Sticks.
Hvordan forenes vådt og tørt, uden delene opløses? Dette svar for du på Thorbjørn Risagers nye album – The House of Sticks.
Tidligere har man oplevet Risager formå at forene delta blues med New Orleans boogie woogie, men på dette 9. studiealbum formås det at kører sydens sumpede blues rytmer, ind i en tør moderne rock lyd alla Gary Clarck Jr.
Albummet åbner som Risager så oftest gør det, med et klassisk bluesnummer der trækker tråde helt tilbage til koryfæer som Robert Johnson & Jimmy Reed.
Titelnummeret – The House of Sticks er ingen undtagelse. Lyden af sydens sumpede klima svæver hen over nummeret, som blodtørstige myg der bliver klasket af et knastørt guitarriff. Undervejs suppleres riffet af flydende blæsere, der får den ellers så trivielle blues rundgang ophøjet til et til et moderne take på et bluesnummer anno 2025.
Already Gone – fortsætter med den knastørre guitarlyd. Vi bevæger os lidt væk fra Mississippi lyden og over i Chicago bluesen, men den skønne simplicitet og Risagers kærlighed til bluesen skinner også hen over Amerikas tredje største by.
Som en opskrift på et klassisk Thorbjørn Risager album, så forsætter – Light of Your Love, med et mere poppet udtryk der bærer præg af et mere moderne lydbillede.
Long Time Ago, – Viser hvordan Risager formår at sammen koge den sumpede blues med en moderne storby rock/hiphop, som en anden Gary Clarck Jr. Denne følelse for man også på - Inner Light, som ydermere viser hvordan en tør bas lyd alligevel kan virke sumpet.

Afslutningsvis formår albummet at vende tilbage til en mere old school sound, og runder af med et country inspireret nummer - Fine Summer Night, som viser her, at det ikke kun er den traditionelle blues, som Thorbjørn Risager mestre.
Grundlæggende må det konkluderes at - The House of Sticks er et album, der både hylder bluesens dybe rødder og tør udforske nye stier. Thorbjørn Risager & The Black Tornado har skabt en samling sange, der føles lige så autentiske, som de er forfriskende. Det er en musikalsk rejse, hvor det sumpede møder det tørre, tradition møder modernitet, og det hele bindes sammen af Risagers uovertrufne evne til at gøre bluesen relevant i 2025. En stærk udgivelse fra et band, der stadig tør udfordre sig selv og genren.