The San Francisco Sound 1: Ken Kesey, Acid Tests & The Grateful Dead

2023-11-05

I denne søndags udgave af Psychedelic Sunday smutter vi en tur til den amerikanske vestkyst, nærmere betegnet San Franscico. I dag kommer det til at handle om de psykedeliske Acid Tests og The Grateful Dead 

Af Martin Jøregnsen.

Ken Kesey var ikke blot forfatter - hans debut var One Flew Over the Cuckoo's Nest (1962) (på dansk: gereden) hvis filmadaption (1975) vandt hele fem Oscar's - men også en kultfigur 1960'ernes counterculture-bevægelse. Mens Kesey skrev på hans debutroman, supplerede han sin indkomst ved at deltage i forsøg med blandt andet LSD . Forsøg som fik en stor indflydelse på Keseys liv og også for den psykedeliske musik. 

Efter Gøgereden var udkommet flyttede Kesey til Californien hvor han sammen med The Merry Pranksters afholdte de såkaldte Acid Tests og det er her Keseys betydningen for psych-musikkens indflydelse kommer ind. Disse Acid Tests var fester, hvor alle deltager indtog LSD mens multimediashows kørte og husorkesteret spillede syret musik, husorkesteret var ingen ringere end psych-legenderne The Grateful Dead. Disse Acid Tests spillede en vigtig rolle for hvordan The Dead udviklede sig som liveband og ifølge Jerry Garcia, bandets leadguitarist, gav disse fester dem en unik mulighed for at smide alle regler ud af vinduet:

"The audience didn't come to see us but to experience something altogether different. We had the luxury of playing where nothing was expected of us."

Mens alle trippede - selvfølgelig inklusiv bandet selv - skabte The Ðead soundtracket. Den frie form som disse Acid Tests hjalp til at gøre bandet til et af de bedste livebands, ikke kun i tiden, men i musikhistorien. Men The Deads status som et eminent liveband har også en anden årsag, nemlig bootleg-liveoptagelse. Disse publikumsoptagede bootlegs skabte et kassettebånds-fællesskab blandt deres fans som byttede sig til de seneste liveoptagelser fra bandet.

Der er masser af bootlegs og officielle liveudgivelser ude med The Grateful Dead, men en særlig anbefaling skal lyde til deres 1969 udspil Live/Dead. Optaget på det legendariske San Francisco spillested The Fillmore West i starten af 1969 Live/Dead giver lytteren en oplevelse i hvordan det var at være til en Grateful Dead-koncert i 1960'erne. Især åbningsnummeret Dark Star (23:15) viser the Dead fra deres mest syrerede side!

I det hele taget spillede The Deads fans (kaldet Heads) en vigtig rolle i udbredelsen af The Deads musik. Udover den store mængde bootlegs var det også på grund af Heads at The Grateful Dead blev det første band til at have en emailliste, den blev oprettet allerede i begyndelsen af 1970'erne.