South of Sundays – Debutalbum ”Honey Tongue”
Album: Honey Tongue
Kunstner: South of Sundays
Udgivelsesår: 2024
Debutalbum fra danske South of Sundays. Et album der har været undervejs siden 2019, og nu er det her endeligt.
Af Kasper Neergaard
Den tidligere frontmand fra bandet Powderhog Johnny Houmark er igen tilbage på den danske musikscene, nu med ny besætning og nyt projekt. South of Sundays består af Morten Mohr (guitar), Marcus Honoré (guitar), Kristian Pedersen (trommer), & Johnny Houmark (bas).
De første 2 singler "Don´t Wanna Hear It On A Sunday" og "Slow Burn", som udkom i henholdsvis november og december. Har været en lovende optakt til det kommende album. Her har bandet vist at de spiller en solid omgang "Rock n Roll", der emmer af melodisk stonerock.
Albummet "Honey Tongue" er bestående af 11 solide rocknumre. Her er det svært at fremhæve enkelte numre, da alle numrene sidder lige i skabet. Man mærker tydeligt, at der er brugt lang tid på at producere dette album. Især åbningsnummeret – "She Keeps It Coming", der med et stærkt riff og en lækker tekst, straks trækker lytteren ind i South of Sundays verden.
Et enkelt nummer skiller sig dog ud fra de andre. "Rollercoaster", som er helt afdæmpet og nærmest akustisk, giver et lækkert afdæmpet afbræk til resten af albummets fede rocknumre.
Alt i alt har South of Sundays fået skabt et fremragende album. Et album hvor de helt rigtige folk bag knapperne (Christian Sørensen & Jacob Hansen) også har været til stede under tilblivelsen. Og vigtigheden af dette må ikke underkendes.
South of Sundays får vores klare anbefaling herfra! Så fang dem live eller køb deres skive, som udkommer nu på fredag d. 12. januar.
ROCK ON!!!!