Siri Neel – I think I said something

23-01-2026

Det ville her være ganske forventeligt, at finde en omtale af en ny single. Således vil det imidlertid ikke udspille sig. Derimod vil et helt andet fokus være indtaget, hvilket man vil forstå, hvis man følger den røde tråd igennem Siris udgivelser.

Af Michael Ørbæk Rasmussen.

Repetitioner, de findes overalt, også i musikken. Et stykke gentager sig i forskellige aspekter, stykker, rytmer, melodier. Siri undslipper ikke denne egenskab. Men hvorledes forenes det, med det musikalske talent, Siri gentagende gange har udvist ? Der er ingen tvivl om at man kan trække paralleller til flere stjerner igennem den moderne pop musiks historie. Særligt er Kate Bush blevet gentaget mange gange, hvilket uden tvivl hænger sammen med den fænomenale præstation, der leveres vokalt. Det er også her man ænser de idoler, som temmelig sikkert har ydet en indflydelse på netop den præstation, som Siri leverer.


Men ligesom lærlingen må forlade mesterens beskyttende vejledning, lige så vel må en musikalsk skaber kraft forlade sine idoler. Der er, hvilket en gennemlytning af Siris seneste single – I think I said something – nemt bekræfter, et klart punkt for forandring.

Der indtræffer et punkt, hvor man tydeligt aner lærlingen træde ud af mesterens skygge, for at hævde sin egent ret til skaber kraften. Musikalske udgivelser med denne karakter findes for mange kunstnere. De har alle markeret et punkt, der angiver kunstnerens accept af skæbnen som skaber.

For at tage Siri på ordet – så at sige – så har hun uden tvivl sagt noget. Denne gang med en eftertrykkelig klang, der tydeligt angiver, at hun er hendes egen.