Siri Neel – Into the night
Kærligheden er et velkendt tema indenfor musikkens verden. Måske i særdeleshed indenfor popmusikken. En følge heraf er den overflod af fortællinger og fortolkninger, der er kreeret af musikkens kunstnere. Af den grund, er det ikke nogen nem opgave, Siri har påtaget sig.
Scenen sættes for et drama, en kamp for at bevare kærligheden. En pompøs karakter, der kræver fyldige toner af musikken. Væbnet med en ømhed, der næsten kun kan tilskrives det feminine væsen, kæmpes for bevarelsen. En anlagt tone, der ligeledes flyder ud i musikkens udformning. Det er en altomfavnende følelse, der på smuk vis akkompagneres af Siris blide vokal. Men i denne vokal, fornemmer man ligeledes frygten for tabet. En anerkendelse af den andens betydning.
Singlen bærer uden tvivl annotationer imod den pompøse popmusik fra 80'erne, hvor blandt andre Madonna og Cyndi Lauper trådte på scenen. De er ikke som Siri Neel, men der er uden tvivl et væsen til fælles. Ligesom førnævnte ikoner fortalte smukke historier, så har Siri bestemt også skabt en smuk fortælling med singlen "Into the night".