Sådan fylder man kirken til bristepunktet, på en helt almindelig søndag. HUSH spillede en totalt udsolgt koncert i Ansgar Kirke

HUSH er nu på deres tredje tourné, efter udgivelsen af deres album "Fading into Golden" sidste efterår. Først som trio, derefter med fuld band, og denne gang kun som duo. På denne tourné besøger ægteparret Dorthe Gerlach og Michael Hartmann forskellige kirker rundt i landet. Da de denne kun er to på scenen, kunne Dorthe ikke kun nøjes med at synge, men var også lejlighedsvis nødt til at spille enten guitar eller keyboards, for at fylde lydbilledet mere ud.

Koncerten startede meget stemningsfuldt ud med nummeret "Over the Treetops", hvor Michael lagde ud med sin guitar med rubber bridge. Den gav en sprøde og dæmpede klang, som effektivt fangede publikums opmærksomhed. Dorthe begyndte at synge, og straks havde hun publikums opmærksomhed i hendes hule hånd. Hun tilføjede enkle flydeakkorder på keyboardet, og selvom det ikke var meget, var det lige akkurat nok til at være fyldestgørende.

Koncerten begyndte at tage fart, og flere sange blev smukt leveret, og hvor Dorthe også spillede på guitaren. Det gav Michael plads til at udfolde hans evner som eminent backing musiker, hvor han både sang lækre andenstemmer, men også kunne levere elegante soli.

Dorthe formåede at trække publikum med ind i koncerten i flere af sangene. Både til at knipse med i takt, men også til at synge med på enkelte linjer i et omkvæd. 

Repertoiret spredte sig vidt, helt tilbage fra deres første album og frem til det nyeste. Der var også et par cover-numre bl.a Joan Osbornes "St. Teresa" og Jim Croces "Time in a Bottle". Velvalgte og passede virkeligt godt ind i koncerten. De havde bl.a. valgt "A Lifetime" fra deres debutalbum, som stadig er lige aktuelt som for 21 år siden. Nu blev den bare leveret med en anden ro og dybde, som fra en modnet kvinde der havde oplevet og lært meget af livet. Virkeligt rørende.

På samme måde fik vi også "Do What You Love To Do" fra 2011, og igen lige så aktuelt som dengang. Det er nok en af de sange, som fortæller mest om HUSH. Man kan virkelig mærke, at de elsker at tage ud og spille for deres fans. Men den viser også, hvor utrolig dygtige musikere de er. Både gennem Dorthes vildt smitsomme energi i sangen, men også Michaels imponerende talent på en guitar. Det er utroligt hvor meget Michael kan få ud af bare en enkelt guitar. I en anden sang formåede han let, både at spille basgang, akkorder og solo, live på en baryton-guitar. Ingen tekniske hjælpemidler som backtrack eller loop-pedal. Noget vi på redaktionen var yderst imponeret over.

Dorthe demonstrerede også hendes overlegne kraft i sangstemmen, da hun på et tidspunkt synger en sang ene og alene acapella, uden mikrofon og mens hun gik nede mellem publikummet. Alligevel kunne hun høres klart og tydeligt i hele kirkeskibet.

Dorthes mange levende og vidt forskellige historier, blev elegant flettet ind imellem sangene og skaber de mest naturlige overgange mellem dem. På et tidspunkt blev der også flirtet lidt med publikum, som hun eksempelvis gerne vil have med på en øde ø, sammen med hendes mand og lydmanden. Bare være der sammen, nyde hinandens selskab, og hvor de kunne underholde med deres musik.

De formåede elegant at lave en helstøbt koncert, hvor sang og guitarspil forenede sig sublimt med kirkerummet i en storslået stemning. Dorthes engleklare sangstemme med den umiskendelige vibrato og hendes muntre humør, fangede fuldstændigt publikums opmærksomhed. Michaels sporadiske andenstemmer og hans yderst varierede og fyldige guitarspil fuldender lydbilledet totalt, så det ikke manglede noget som helst.

Denne tour som duo er en helt klart uforglemmelig oplevelse, og som vi kun kan anbefale, hvis man stadig kan finde billetter til den. Man får næsten lyst til at sige, at de på ingen måder mangler medmusikanter på scenen. De klarer det så fint alene.