Raunchy - Prisoner

Som bjørnen der sover, er Raunchy efter 12 år tilbage med deres 7. studiealbum via Mighty Records.

Af Gitte Nissen. 

Dette album, eller Raunchy i al almindelighed er en skøn blanding af alverdens subgenrer fra metallens verdens. Det spænder over melodisk dødsmetal, thrash metal, metalcore, og industrial metal, alt sammen kogt sammen til en genre de selv betegner som "futuristisk hybrid metal". Fór melodisk til dødsmetal puristerne og for tungt til mainstream radio. Og det er fint. Raunchy prøver ikke på at passe i en kasse, men læner sig ind i det og omfavner det.

Det er producer Jacob Hansen der har drejet på knapperne, som så mange gange før, og dette indgående kendskab til bandets og dets DNA kan høres. At have en producer der forstår et band, kombineret med bandets store bagkatalog, sætter unægtelig barren højt hos lytteren, og den bliver til fulde indfriet. Det er tungt, det er velkomponeret og lytteren efterlades med lysten til mere. Vel og bemærket hvis man VIL og ikke blot går efter et album der passer i en boks. Man skal kunne lide, og være nysgerrig på en stor pose blandede bolsjer udi metallens genrer.

Denne langspiller er ikke lavet "på tid", ej heller med en presballe over hovedet fra et pladeselskab.

Som bandet selv udtaler, er den lavet når inspirationen har været til stede, og tiden har været gunstig. Som med så mange andre bands, får folk flere og flere forpligtelser som årene går, og at navigere i familieliv, jobsituationer og hvad end man foretager sig udenfor øvelokalet, sætter nogle tidsmæssige begrænsninger på en skriveproces. Hørt er det tit, at der udsendes musik som er forceret pga. tidspres, men ikke her. Man kan høre at processen har været lystbetonet, og som bekendt er det lysten der driver værket.

Derfor: Giv den et lyt hvis du er nysgerrig, og ikke blot vil have et band der tænker ind i en genrer, men prøver at skubbe til grænserne fremfor at opsætte begrænsninger.

Jeg vil give "Prisoner" 4,5 ud af 5 skæg.