Puteraeon – Quindecennial Horror (EP)
For de uindviede, har Puteraeon leveret metal inspireret af Lovecrafts Cthulhu lore igennem 15 år. Det er som fejring heraf, at de udsender ep'en Quindecennial Horro. Med sådan en fejring, er det naturligvis velkendte numre, men stilen forbliver Lovecraft inspireret dødsmetal.
Af Michael Ørbæk Rasmussen.
Vi starter med de dødes skrantende hoste og klagesang, som vi føres over floden Styx, i nummeret The Plague. Oprindeligt stammer det fra 2008 demoen Fascination For Mutilation. Her er ingen nåde for de svage. De døendes klagen afløses af en brutal guitar og vokal. Det er herfra, vi føres igennem de fire øvrige numre, som Puteraeon har valgt at genindspille til denne ep. De næste to numre er The Whispers of The Dead og Graverobber, der begge stammer fra demoen The Requiem. Til at tage pladsen som det fjerde nummer, er valget faldet på Dead Once More. Nummeret stammer fra 2009, og blev indspillet til demoen The Extraordinary Work of Herbert West. Inspirationen til netop dette nummer, findes hos den Lovecraft inspirerede Re-Animator – hence Dead Once More. Til afslutning finder vi Storms Over Devils Reef – igen en klar inspiration fra Lovecraft, da Devils Reef er et af nattens hjemsteder for djævle og dæmoner.
Der er ingen tvivl om, hvor Puteraeon hører til rent stilmæssigt – det er så eftertrykkeligt i den hårde dødsmetal. Deres inspiration har de fundet i Lovecrafts lore, hvor der er rigeligt med referencer til døden og dens endelighed. Musikken leveret af Puteraeon, den skal bare fyres af for fuld udblæsning.