Psychedelic Sounds: The God of Hellfire udgiver ny single “Nature” og fejrer hans 84-årig fødselsdag:
Onsdag den 24.juni kunne en af mine musikalske helte fejre sin 84-årig fødselsdag. Det er ikke første gang jeg har skrevet om The God of Hellfire Arthur Brown*, men han fortjener at blive nævnt igen. Der er to årsager til netop nu at skrive om ham, nemlig hans 84-årige fødselsdag og det at han fornyelig udsendte en første single Nature fra hans kommende album Nature (der udkommer i september).
I min første artikel om Arthur anbefalede jeg tre albums, The Crazy World of Arthur Brown (1968), Galactic Zoo Dossier (1971) og Long Long Road (2022). Siden hed har han udgivet albummet Monster's Ball (2022), som er et Halloween-inspireret coveralbum med flere prominente gæster (bl.a. Ian Paice (Deep Purple) og Nik Turner (Hawkwind)) og nu hans nye single Nature.
Crazy World og Galactic Zoo er hans psykedeliske hovedværker, men op igennem 70'erne blev hans lyd mere spacey og elektronisk, hvilket især kan høres på hans bedste Space-rock udspil: Journey (1973) og på Richard Wahnfried – Time Actor (1979). "Richard Wahnfried var et alias for den legendariske Klaus Schulze, en pionerer inden for elektronisk musik bl.a. via hans arbejde med Tangerine Dream og Ash Ra Tempel, samt en længerevarende solokarriere. På Time Actor leverer Arthur en overvejende talt vokal som perfekt passer den underlæggende musik, som bliver skabt af Schulze på elektronik, Michael Shrieve (bl.a. Santana) på trommer og Arthurs mange gange-samarbejdspartner Vincent Crane (The Crazy World of Arthur Brown og Atomic Rooster) på keyboard.
Efter at Vincent Crane og Arthur havde samarbejdet på debutpladen Crazy World og de efterfølgende USA-tours, blev Crazy World-bandet opløst i 1969. Crane og trommeslageren Carl Palmer (fra Crazy World, og senere Emerson, Lake & Palmer) dannede Atomic Rooster. Ca. 10 år efter opløsningen af The Crazy World fandt Arthur og Crane endnu en gang sammen og samarbejdede både på Time Actor og deres egen udgivelse Faster Than the Speed of Light (1980). Endnu et af Arthurs overhørte albums der skal fremhæves. Faster er et progressiv-rock album båret af Arthurs ikoniske vokal, Vincent Cranes orgelspil og ikke mindst hele Frankfurt Symfoni Orkester. Det er et flot og til tiden nærmest teatralsk album, som har en masse at byde på for første gangs lyttere, men som blot bliver bedre ved gentagende lyt.
Som tidligere nævnt har Arthur fornyelig udgivet en ny single Nature**, nummeret har været på liverepertoiret siden december 2022*** og det styrker kun nummeret, da det kan høres hvor godt bandet spiller sammen. Det er et fantastisk godt nummer, som giver et godt indblik i hvor The God of Hellfire er i dag. Med et solidt, groovy beat og basline samt Dan Smiths smagfulde guitarsoli, understøtter musikken perfekt Arthurs stadig kraftige og enestående vokal. Hvis det er standarden for hele albummet, så bliver det uden tvivl en kandidat til årets album!
Arthur Brown er, for mig, et rockikon som desværre er alt for overset og -hørt. En kunstner som aldrig er holde op med at udfordrer sig selv og sine lyttere, men man er dog aldrig i tvivl om at det er Arthur. En pioner som de færreste har kendskab til, men jeg håber med denne artikel at flere har lyst til at lytte til ham. Længe leve The God of Hellfire! Martin Jørgensen
* https://www.soundscribe.dk/l/trip-to-london-1%3a-i'm-the-god-of-hellfire/
** https://arthur-brown.bandcamp.com/album/nature-1
*** https://www.setlist.fm/stats/songs/the-crazy-world-of-arthur-brown-33d6ac51.html?songid=2bea389a