Power metal fra Sverige & Holland - Amarnathe + Epic live fra Poolen

Epica 

Spilleglæde, humor og episk musik.

På samme tid blev der på baggrundsskærmen vist en langsom eksplosion, mens røg langsomt bredte sig på scenen. Det hele passede perfekt til musikken og bragte performancen op i en højere enhed.

I løbet af koncerten kunne man mærke, hvordan energien langsom steg hos publikum. Halvvejs inde blev "Sirens - Of Blood and Water" spillet, hvor frontkvinden Simone Simons sammen med Myrkur og Charlotte Wessels(som spillede en udmærket opvarmning) leverede sireneagtig vokal, der skabte en flot kontrast til de tungere passager.

Efter dette roligere stykke lagde Coen Janssen (Keyboardist) op til, at der godt kunne komme endnu mere gang i publikum, og at han gerne ville se en moshpit – selvom han allerede syntes, at der var god energi taget i betragtning af, at det var tirsdag. Moshpits kom der selvfølgelig derefter, og i løbet af resten af koncerten.

En person der virkelig stod ud var Coen - han var overalt og brugte sit instrument på en komisk og kreativ måde. Hans keyboard stod på en platform, der kunne skubbe og dreje rundt, hvilket han udnyttede fuldt ud. Han hoppede blandt andet op på platformen i tilløb så han gled rundt på scenen og så spinnede han rundt med keyboardet, som om det var en helikopter når han ikke spillede på det. Når guitarist eller bassist kom op til ham placerede han sig i forhold til dem og svingede frem og tilbage med keyboardet sammen med deres takt.

Selvom han ofte stjal fokus, gjorde han det kun i øjeblikke, hvor der ikke var noget andet vigtigt at kigge på, og det fungerede derfor perfekt som underholdning mellem de store musikalske højdepunkter.

Generelt var bandets sammenspil på scenen en stor del af oplevelsen. Resten af bandet bidrog også med masser af energi. Alle bevægede sig rundt på scenen og trådte frem, når deres instrumenter var i fokus. Det skabte et levende scenebillede, hvor ingen stod stille for længe. Man kunne også se de andre bandmedlemmer gå rundt og synge med på forsangerens linjer, hvilket styrkede opfattelsen af fællesskabet der var imellem dem.

Scenen var samtidig flot og overskuelig. Den var holdt stilren uden forstyrrende kabler eller andet. Bandet stod på niveauer, så alle seks musikere var tydeligt synlige, uanset hvor de stod. Den store baggrundsskærm fyldte hele bagvæggen og blev brugt effektivt til visuals, mens lyset konstant skabte nye stemninger.

Alt i alt leverede Epica en koncert med stærk lyd, flot sceneshow og et band, der havde det super sjovt sammen på scenen. Kombinationen af episk musik, humor og høj energi gjorde det til en koncert, der både var imponerende og underholdende fra start til slut. 

Amaranthe 

Tre vokaler, massiv energi og kæmpe bangers

De tre sangere stod som en perfekt treenighed, hvor alle tre var i lige stort fokus. De havde et virkelig godt sammenspil og formåede konstant at spille hinanden stærkere på scenen. Samtidig havde resten af bandet en fed energi, som gjorde det tydeligt, at de nød at være der.

Amaranthe har lavet rigtig mange sange som på mange måder er kæmpe bangere, som kan høres igen og igen. Derfor var det ikke til nogen overraskelse at publikum var med hele vejen. Under "PvP" blev der sat gang i en kort fællessang, som hele salen var med på, for derefter at sætte gang i nakkemusklerne med en god omgang headbanging i samme takt som bandet gjorde på scenen. Stemningen blev kun stærkere i løbet af aftenen – og der gik ikke længe, før publikum fik startet en moshpit.

Foto: Morten Husted.

Et af de smukke øjeblikke kom under "Crystalline", hvor Elize Ryd og Nils Molin leverede en flot duet. Lyset fulgte stemningen perfekt og understregede den mere følsomme del af sangen. Helt klassisk kom der selvfølgelig en sang med godt gang i bagefter: "Boom!1". Da breakdownet nærmede sig, stoppede bandet kort op, hvorefter Mikael Sehlin grinende sagde: "You know what else goes boom? The breakdown goes boom!" Og så eksploderede både band og publikum i headbang og moshpit.

Et andet stærkt øjeblik kom under "Amaranthine", hvor et klaver blev kørt ind på scenen til introen. Her var der også plads til lidt humor, da der pludselig blev hamret et dramatisk slag på tangenterne. Sangen startede akustisk og smukt, indtil den langsomt voksede til den fulde version med mere energi.

Gennem hele koncerten var der masser af fælles chants, headbanging og god kontakt mellem band og publikum. Man kunne tydeligt mærke, at publikum var klar til at give den gas, så snart bandet lagde op til det.

Scenen var flot sat op med rekvisitter, der passede godt til bandets bagtæppe og visuelle stil. Dertil kan man nemt sige at de alt i alt leverede en koncert med fed musik og stærk energi som jeg bestemt ville have det helt fint med at skulle se igen. Kombinationen af tre vokaler var unikt og helt perfekt veludført.