Orden, kaos og en mur af lyd.

2023-09-11

Mandag den 11. September gæstede den amerikanske drone-doom-duo SunnO))) Konservatoriets koncertsal i København. Med sig havde den den amerikanske avantgarde og minimalistiske komponist Kali Malone.

Af Martin Jørgensen

SunnO))) (udtalelse Sun) består af to medlemmer, Greg Anderson og Stephen O'Malley. Med jævne mellemrum samarbejder de også med andre kunstnere blandet andet Boris (Alter, 2006) og Scott Walker (Soused, 2014) . Men på denne aften optrådte de som Shoshin (初心) Duo, kun Anderson og O'Malley. Shoshin (begynderens sind) er et zenbuddhistisk koncept som handler om at lære med et åbent og friskt sind og fralægge sig sine tidligere forestillinger. Koncerten mandag aften handlede netop om at lade sine forestillinger om hvad en metalkoncert "bør" være blive hjemme, åbne sit sind og lade SunnO))) tager en med på en episk, symfonisk rejse.

Aftenens opvarmning stod avantgarde komponisten Kali Malone for og hun brugte sit sæt på at opføre dele af hendes smukke og minimalistiske The Sacrificial Code (2019). Værket, som hun opførte på koncertsalen næsten 8000 pibers store orgel, spredte en nærmest højtidelige stemning i salen.

Cirka halvvejs fik Malone selskab af Stephen O'Malley, da den resterende del krævede fire hænder. En tjeneste hun senere gengældte til sidst i SunnO)))s sæt.

Trods hendes spillestil har mange ting tilfælles med SunnO)))s, de lange og få toner, så var Malone opvarmning var afdæmpet, rolig og på mange måde sart. Det kan man ikke sige om aftenens hovednavn.

SunnO))) er især kendt for tre ting: spille langsomt, spille tungt og spille højt, meget højt! Og de skuffede ikke! Fra de gik på scenen til de gik af var hele koncertsalen fyldt af lyd og rigtig meget af den. Hvis man kigger på et af de tilføjede billeder får man da også et godt indblik i hvor den lyd kom fra, bogstaveligt talt en mur af lyd. Det er kendt på at andre bands igennem tiden har benyttet sig af tomme kabinetter for at give illusionen om et kæmpe lydsetup, men Ikke SunnO))), de turnerer rundt med en fuld funktionel lydmur. Det var helt fantastisk koordineret torden der bragede ud af muren, og hver gang Anderson og O'Malleys toner forenede sig rystede gulvet og sæderne!

Efter en times tid med duoen træder aftenens eminente opvarmer Kali Malone med op på scenen og sætter sig ved orglet og i et kort øjeblik flød orglet toner ud i salen mens Anderson og O'Malley brød deres guitarspil. Det var følelsen af stilhed før stormen, et roligt øjeblik som inden koncertens sIdste akt. 


SunnO))) er dog langt mere end lydmuren. Deres visuelle side er helt essentiel for oplevelsen. Anderson og O'Malley er iført lange sorte munkekutter og bevæger langsomt over scenen mens et dramatisk og effektfuldt lys- og røgshow skabte en stemning af orden og kaos. I forhold til lyset kom det til udtryk i skift mellem solagtige lysstråler er og strobelys som gav indtryk af lynnedslag. Røgen spillede ligeledes en vigtig rolle i orden/kaos-udtrykket ved skiftevis at udsende hvid røg og en sort røg.


Det er nærmest som en kamp mod et kaosuhyre og da O'Malley mod enden placerer sin guitar med halsen mellem 2 forstærkere, fremstod det nærmest som et vindende stød mod kaoset! Efter dødsstødet vender O'Malley sig med hænder strakt mod loftet, men Anderson står med hovedet bøjet bag sin guitar. Slaget er vundet, ordenen vender tilbage med lyset. Derefter tændes lyset i salen, mens de tre (inklusiv Kali Malone) tager mod publikums applaus.

Musikken og det visuelle skabte en fortælling der tryllebandt mig og tog mig med på rejsen i deres tunge, knoglerystende og dystert universe og tilbage igen. Kali Malones rolle var ligeledes vigtig idet hun skabte den højtidelige stemning som satte rammen for kaoskampen.

SunnO))) er måske ikke for alle, men de er dæleme for mig! Det var en kraftfuld, majestætisk og smuk aften!