Orbit Culture live i Pumpehuset - Support: Gaerea & Atlas

Atlas - Symfonisk kraft med stærk energi

Af Morten Husted.

Jeg kendte ikke Atlas før koncerten men endte alligevel med at blive mest grebet af dem rent musikalsk. Deres dynamiske blanding af det bløde og det hårde ramte præcis det, jeg elsker ved metalcore. Ud over musikken var deres performance også super fed. Jeg håber at jeg kommer til at opleve dem igen på en større scene eller som hovednavn.

Lys og lyd var også upåklagelig. Lyset var et blinkende kaos, når musikken var vild - smukt og roligt i de stille stykker. Der var punch og precision på lyden så man både kunne mærke musikken og høre dynamikken i instrumenterne og i vokalerne samtidig.

Gaerea - Stor præcision med maskeret intens act.

Af Morten Husted.

Gaerea trådte ind i rummet til en ond, melodisk intro. De fremstod næsten som værende besatte når de lavede mærkelige bevægelser med kroppe og arme på en teatralsk måde. Det spillede virkelig godt ind med deres masker og udseende der fik dem til at se ud som om de ikke kom fra vores verden.

Lyset legede med flere forskellige belysninger, men mest af alt med bagbelysning der virkelig lavede skarpe konturer omkring deres silhuetter, hvilket gjorde det dramatisk, nærmest uhyggeligt at kigge på.

Publikum var fuldstændig i deres greb fra start til slut, og man var ikke i tvivl om at de fleste var næsten ligeså begejstrede for Gaerea som for hovednavnet. Moshpits var intense og sjove, jeg fik i kaosset en lille kæberasler et par gange (sådan kan det gå når man er den laveste i pitten), men det var det hele værd, for det passede perfekt til den kompromisløse energi Gaerea sendte ud i salen. 

Orbit Culture - Festligt, vildt og omfavnende fællesskab.

Af Morten Husted.

Orbit Culture tog salen med storm og skabte en af de mest brutale og samtidig hjertevarme koncertoplevelser. Moshpits og circlepits fløj afsted fra første sekund og stoppede nærmest ikke før sidste tone. 

Det var mørkt og glat, så derfor væltede folk hele tiden, men hver gang det skete blev de straks løftet op igen, så de kunne fortsætte. Publikum var søde, hjælpsomme og opmærksomme - min kammerat mistede sin pung, en anden sine briller (og det ene glas i brillerne), en tredje sit armbånd, men det blev hurtigt fundet og leveret tilbage. Smukkest ved fællesskabet var at alle fik den hjælp de havde brug for. En person var blevet for fuld, så da han væltede i pitten pausede de der gav den mest gas for at hjælpe ham med at få vejret og balancen igen. Efter en sang var alt godt igen og han var selvfølgelig klar til at starte den næste pit.

Orbit Culture leverede teknisk styrke, rå kraft og humoristiske indslag. Guitaristen bundede en øl til jubel, fik publikum til at skråle "Danmark!" i kor efter en drilsk kommentar om, at svenskerne var bedre. Derefter fik han hele salen til at tænde deres lys til et "Taylor Swift moment" ifølge ham. Det virkede skørt når man skulle bevæge armen fra side til side til musikken der blev hurtigere og hurtigere. Derfor endte det naturligvis med at folk hoppede ind i hinanden til sidst.

Finalen var kaotisk på den fede måde - lyset blinkede i lange intervaller, så øjnene ikke kunne vænne sig til hverken lyset eller mørket - det skabte forvirring og pitten flyttede sig på den vildeste måde, når man prøvede at se på det. For at gøre det hele endnu federe joinede Gaereas sanger og guitarist scenen. Det var et klimaks, der føltes som at være midt i gyseren "Lights out", men i stedet for at der kommer et monster, så var det bare en gruppe af vilde folk der havde det sjovt som bevægede sig rundt i rummet.

Atlas, Gaerea og Orbit Culture efterlod mig helt kvæstet – men med stor eufori til musikken, fællesskabet og lyst til langt mere.