Ny single fra Blazing Eternity - Anmeldelse af "One Thousand Lights"

2024-01-19

Efter 20 år uden ny musik fra doom metal bandet – Blazing Eternity, er de endelig tilbage med en ny singlen – "One Thousand Lights"

Af Kasper Neergaard

Det københavnske band Blazing Eternity, der op gennem 1990erne og start nullerne, fik opbygget et stærkt renommé inden for den melodiske doom metal scene. Hvor det blandt andet blev til en pladekontrakt i Tyskland og en optræden på Roskilde festivalen.

Siden bandets sidste koncert i 2012, har bandet ligget stille, men nu er der endelig nyt på vej. "One Thousand Lights" hedder bandets nye single, og man må sige de har meldt deres tilbagekomst til den danske doom metal scene.

"One Thousand Lights" er både dyb, tung, melodisk og i den grad catchy. Bandet viser med denne single, at de har fundet tilbage til det, der skabte deres succes i slut 1990erne/start nullerne. Produktion og instrumentering er perfekt afbalanceret, hvilke giver den rigtige plads til Peter Mesnickows fede vokal.

Hvis man er fan af metal, så vil man uden tvivl elske Blazing Eternity´s nye single "One Thousand Lights". Soundscribe redaktionen er i hvert fald spændte på at høre hvad det nye album kan, som udkommer senere i 2024.