Nuggets

2023-11-26

I denne uges Psychedelic Sunday lytter vi nærmere på en essentiel opsamlingsplade Nuggets: Original Artyfacts from the First Psychedelic Era 1965-1968. Opsamlingen blev udgivet i 1973 og har haft stor indflydelse på 1970'erne og 80'ernes garagerock-revival. 

Af Martin Jørgensen

Opsamlingen udkom på Elektra Records og sammensat af musikanmelder og guitarist Lenny Kaye. Kaye samlede 27 numre fra 27 forskellige amerikanske bands. Det er måske de færreste der har hørt om disse 27 bands og det er en skam. Heldigvis har Nuggets har bidraget til flere har fået ørene op for den musikalske kvalitet som gemmer sig i sporene på albummet. Ydermere optræder der flere musikere på albummet som senere blev mere velkendte navne, såsom The Vagrants's Leslie West (senere Mountain), Nazz's Todd Rundgren (solo og producer) og The Amboy Dukes's Ted Nugent (solo).

Nuggets er rigtig god introduktion til 1960'ernes rockmusik og viser på fineste vis den diversitet, rå lyd og villighed til at udfordre og eksperimentere som var at finde i tiden.

I løbet af albummets spilletid (01:17:33) får lytteren glæde af flere forskellige genrer f.eks. blues, R'n'B, folk, garagerock og psykedelia.

Albummets mest mindeværdige psych-oplevelser høres i lyden af The Electric Prunes - I Had Too Much To Dream (Last Night), The 13th Floor Elevators - You're Gonna Miss Me*, Nazz - Open My Eyes og ikke mindst i pladens afslutning, The Magic Mushrooms - It's-A- Happening. Andre højdepunkter på albummet inkluderer The Leaves - Hey Joe og The Blues Magoos - Tobacco Road.

Udover indflydelsen fra forskellige musikgenre er der også numre der tager så meget inspiration fra specifikke bands at man kan blive helt i tvivl om hvem kunstneren egentlig er. For eksempel på skulle man tro at The Knickerbockers - Liesvar The Beatles eller det i virkeligheden var Bob Dylan der synger nummeret A Public Execution, i stedet for bandet Mouse som der er krediteret. 

Personligt er jeg ikke ret meget til opsamlingsalbums, men der er ingen tvivl om at Nuggets er fremragende, både som album i sig selv, men også som introduktion til tidens garage-og psychrock. Det er en skattekiste fyldt til randen med guld og uslebne diamanter og albummets charmen ligger netop i det uslebne. Lenny Kaye skriver det bedst selv da han i albummets liner notes skrev:

"most of these groups (…) were young, decidedly unprofessional, seemingly more at home practising for a teen dance than going out on a national tour. The name that has been unofficially coined for them "punk-rock" seems particularly fitting in this case, for if nothing else they exemplified the berserk pleasure that comes with being on-stage outrageous, the relentless middle-finger drive and determination offered only by rock and roll at its finest."

Nuggets: Original Artyfacts from the First Psychedelic Era 1965-1968 er helt sikkert værd at investere i, både tidsmæssigt og økonomisk. Det er ikke blot et opsamlingsalbum, men nærmere et historisk dokument for en tid for garage-og psychrocken levede i bedste velgående!