Natskygge - Echo Dreams (Chapter 2)
For knapt et år siden udkom Natskygge med EP'en Echo Dreams (Chapter 1) og nu er kapitel 2 eller Chapter 2 om man vil netop udkommet. Og lad det være sagt med det samme - Vi fortsætter i samme boldgade- tungt, velproduceret og i en genretradition der nægter at dø. Eksakt denne frase blev beskrev chapter 1, og beskriver fint chapter 2.
Af Kasper Aarøe
Natskygge leverer igen højt kvalitet inden for denne genre, samtidig med at de stadig er eksperimenterende. Selve titlen Echo Dreams virker ikke tilfældig. Det er et drømmende univers med kant Natskygge har formået at skabe, hvor elementerne af echo og drømme går hånd i hånd både musikalsk og tekstmæssigt.
Især nummeret Dry Light leger med mange fede detaljer, hvor Thomas Iversen virkelig får lov at udfolde sig, både på bas og synthesizer, men ikke mindst gennem hans vokal, som virkelig skinner igennem her.
Natskygge er et band der er tro mod deres stil, men stadig prøver at lege med udtrykket. Chapther 2 er ingen skuffelse. Og er en solid forlængelse af chapter 1. Det eneste negative er - hvorfor kommer der ikke snart et fuldt album?

