NÆRvær på Langeland

Nær Festival er en af landets mindre festivaler, som kun har ca 2.000 gæster. Selvom det forholdsvis lave antal gæster, er der på ingen måde sparet på noget. Der var samlet en stribe af landets mest poetiske poetiske artister og sangskribenter. Der var talks med en bred vifte af kendte og interessante folk fra meget forskellige kroge af riget. Mad og drikke var fra lokale og eksklusive leverandører med høj kvalitet.

Michael Falch har sammen med koncertarrangør Hans Thomsen, forretningsmanden Martin Frederiksen startet festivalen sidste år, for at skabe opmærksomhed og støtte til alkoholplaget børnefamilier. Derfor går hele overskuddet fra festivalen til det sociale initiativ "De Vildeste Fugle", som netop hjælper sådanne børnefamilier. "De Vildeste Fugle" er også grundlagt af Michael Falch sammen med sine døtre og venner.

Michael har selv håndplukket alle musikerne til scenerne, og de personer som skulle deltage i en talk med radioværten Søren Rebbe fra Radio Mars.

Der var to scener på festivalen. Den store scene var inde i herregårdens indre gård, hvor der var sat stole frem til alle festivalens gæster under en åben og skyfri himmel. Den anden og noget mindre scene var inde i Kostalden. Herinde stod publikum op, men stemningen blev hurtigt ekstremt intim. Her freagerede flere af artisterne vældigt positivt på publikums udelte opmærksomhed, hvilket de tydeligt gav udtryk for og takkede publikum for.

Mad og drikke til festivalen, var forsøgt at være leveret så lokalt som muligt, hvilket helt klart gav en oplevelse af eksklusivitet. Der var selvfølgelig også både øl og spiritus fra Broløkke Herregårds eget bryggeri og destilleri, men også masser af frugt og grøntsager af egen avl.

Blandt de forskellige talks, kunne man opleve bl.a. politikeren Pia Olsen Dyrh, som fortalte åbent om hendes barndom med en alkoholiseret far, om at gå fra en ung rebel til politiker på Christiansborg.

En anden talk var med Sørine Gotfredsen. Hun fortalte åbenthjertigt om hendes rejse fra journalist, oprører og debattør, til at blive præst. Hun ønskede inderligt at formidle budskabet, at det stadig er vigtigt, at bevare en sund vrede, for ikke at forsvinde ind i positivitetens passivitet.

Musikken på festivalen spændte vidt, fra nye og mindre kendte artister, til de største med ca 60 års erfaring på scenen.

I Kostalden kunne man opleve flere af de mindre kendte artister. Eksempelvis kunne man opleve ægteparret Isse og Gabriel Jacobsen. To meget erfarne, men forskellige singer-songwriter, som her delte scenen sammen. De løftede hinandens sange op til nye niveauer. Han synger på engelsk og har et lidt mere rocket islæt, mens hun synger på dansk og er mere en traditionel singer-songwriter. Stemningen var rolig, respektfuld og meget hjertelig.

De havde fået lokket Christian Arendt med som guitarist til denne koncert. Han har bl.a. været guitarist i Malurt, helt tilbage i bandet første år. Han er lige begyndt selv at skrive tekster og sange, som han her gav en smagsprøve på til denne koncert, med en uropførelse af en sang fra hans kommende album "Tankestreger".

Den skønneste instrumentale folkemusik,blev leveret medrivende af trioen Dreamers Circus, som havde færøske Teitur med til at levere vokalen på flere af viserne.De startede stille og roligt ud, og fik lagt en tyk drømmende stemning, som hurtigt smittede af på publikum. De var inviteret ind i folkemusikkens mystiske verden og tog glædeligt imod, og var med hele vejen. Teitur havde stor indflydelse på hvilke sange, han skulle synge. Det resulterede i et uforglemmeligt øjeblik, hvor hele Kostalden sang viskende med på sangen "Sensommervise", som nok er mest kendt i folkeskoleregi.

Jeg blev seriøst revet med ind i deres drømmende cirkus-univers.

Man kunne også opleve Carl Emil Petersen, som leverede en dyb og NÆRværende solokoncert i et roligt tempo. Det var meget følsomt og nøgent sunget, kun akkompagneret med en guitar, og enkelte passager også med mundharpe. Han leverede sine sange med så stor en inderlighed, at de let og elegant kravlede ind i publikums sind og sjæl.

Han breakede også til denne koncert, at "Ulige Numre" gendannes og at de tager på turné igen i 2026.

På Store Scene var der noget mere gang i festen, for de siddende gæster.

Her var bl.a. Tina Dickow og Helgi Jónsson i koncert sammen. De leverede masser af stemningsfuld musik, og fortalte en yderst relaterbar fortælling om, hvordan Tina uventet møder Helgi, de starter et musikalsk samarbejde, og som så senere udvikler sig til et ægteskab.

Selvom de kun er to på scenen, kunne de skabe et bredt, varieret og fyldigt lydbillede, som bød på guitarer, klaver, trommer og trækbasun.

Nymalet er et nyere dansk rock-ensemble, som er sammensat af syv veletablerede musikere. Nymalet består af Asger Techau, Johan Olsen, Christian Hjelm, Trine Jørck Petersen, Torben Guldager, Katinka Bjerregaard og Daniel Buchwald.

De udnyttede, at de var fire erfarne forsanger, og skiftede til at synge. Det brugte de effektivt, til at skabe masser af variation i deres sange. Alt fra rolige sjælere til vilde punk/rock-sange, hvor Katinka og Johan Olsen kunne brøle igennem.

Da Claus Hempler indtog scenen i Kostalden, var der igen fokus på dybe og poetiske tekster. Med sin mørke stemme formidler han den ene dybe og dansksproget sang efter den anden, med en magisk intensitet, som forstærkes af de fire yderst professionelle medmusikanter han har med den dag.

Man kan ikke andet, end blive draget hele ind i hans enormt stemningsfulde og unikke universer

Muntert og underholdende leverede Poul Krebs en fest. Han havde en glad energi og smitsom udstråling, og sammen med hans band, serverede de den ene festlige sang efter den anden. Der var en god blanding af gamle og velkendte sange, og fra det nyeste album. Han fik masser af energi tilbage fra publikum, da han spillede "Johnny var lige ved at blive sindssyg", og selvfølgelig også til "Sådan nogen som os", hvor publikum sang med af fulde halse.

Lørdagen startede med Dorthe og Pernille på Store Scene. To stærke kvindelige stemmer, som fungerer eminent sammen. De var flankeret af hver deres guitarist, som sammen løftede lydbilledet yderligt op.

Deres hjertelighed og kærlighed til musikken kom tydeligt til udtryk, og man kunne hurtigt mærke, at de nyder at stå på scenen sammen. De hyggede sig på scenen og havde en smitsom glæde og humor, som nåede langt ud over publikum.De havde masser af meget personlige historier med, som var blevet omsat til smukke sange. Dorthe havde kun dansksproget sange med, i modsætning til de engelsksprogede sange hun har i Hush. Pernille havde en stribe af hendes sange fra hendes tid i Swan Lee og The Storm, til stor glæde for publikum. De var alle på engelsk.

Mens om noget helt nyt, havde hun skrevet en sang på dansk.Det var sandsynligvis uropførelsen af denne sang. Den var ekstrem personlig og dyb, og viste en meget sårbar side af Pernille. Publikum kvitterede prompte efter sangen med et stående applaus.

De sluttede af med en hyldest til en af dansk musiks store originaler, da de spillede Johnny Madsens "Uden for sæsonen".

Denne koncert havde jeg set frem til, og den gav meget meget mere, end jeg havde forventet. En klar mindeværdig koncert, som har sat dybe spor.

Steffen Brandt indtog scenen kun flankeret af en pianist og en korsanger. Som sædvanligt havde han et arsenal af sange med, som bevægede sig fra det munter og glade, til samfundskritiske og verbale lussinger, serveret med hans evige underfundige og vældigt underholdende historier. Der var sange fra hele hans tid i TV2, blandet med mange fra hans karriere sammen som soloartist.

Selvom at han sad ned gennem koncerten, formår han at lufte hele publikummet op af deres stole.

Peter A.G. var festivalens overraskelse. Han blev først annonceret kort før han gik på scenen. Det var første gang, han har optrådt på en festival uden Gnags. Så publikum var hurtigt klar over, at dette var en eksklusiv koncert, og nød den fuldt ud. Peter havde taget en stribe af hans hits fra mere end 60 år på scenen. Med hans meget personlige og karakteristiske stemme, fraseringer, og moves tryllebandt han publikum, som havde rejst sig fra stolene i ren respekt ham. Intet mindre end en fantastisk koncert i den indre gård på Broløkke Herregård i høj solskin.

The Savage Rose skal selvfølgelig også nævnes her. Det var vidunderligt at opleve et band, som fik sit gennembrud allerede i 1968. Annisette er stadig sprællevende, og har stadig hendes karakteristiske stemme for fuld kraft.

Da bandet spillede det instrumentale nummer "Byen vågner" fra albummet "Dødens Triumf", med den karakteristiske klang fra sluttresserne, kunne man se over halvdelen af publikum sad og nikke i takt til musik. De kunne tydeligvis genkende melodien. Det kunne jeg også, og fik pludselig en følelse af at være blevet gammel! Men hold fast, hvor var det fedt.

Efter den sidste sang rejste publikum sig også op, for at hylde den nu 76-årig fantastiske og skønne sangerinde med den umiskendelige "Peace, Love and Harmony"-udstråling. Hun personificerer klart det bedste fra hippie-kulturen.

På bedste vis sluttede Michael selv festivalen af med en sublim rockkoncert, med en stribe af hans bedste sange. Han startede bl.a. med "Møde mig i mørket", som publikum glædeligt sang med på. Sangen sluttede med publikums kontinuerlige gentagelser af et par enkelte linjer, mens Michael og bandet bare stod og kiggede smilende på, inden de efter et par minutter pludselig startede det næste nummer. Publikum stod op under hele koncerten, og sang med så godt de kunne. Storslået!

Festivalens konferencier Mathilde Falch, Thomas Warberg og Sara Lygum, guidede gæsterne gennem hele festivalens program, med et fantastisk stort nærvær og hjertelighed, som tydeligt smittede af på gæsterne.

Familien Falch har oplevet alkoholmisbrug på nærmeste hånd, og har derfor startet initiativet "De Vildeste Fugle" og festivalen NÆR, for at hjælpe andre børnefamilier i lignende situationer. Man kunne tydeligt mærke gæsternes lyst til, at støtte op om initiativet. Flere af folkene på scenerne, fortalte også åbenhjertigt, og til tider yderst sårbart, og alkoholens skadelige indflydelse på mange børnefamilier. Og alligevel blev gæsterne, ironisk nok, opfordret til endelig at drikke videre på festivalen. Bare for at støtte yderligt op om det gode formål.

Festivalen blev startet med Mathilde Falch på scenen i strålende solskin, og derfor blev det også poetisk smukt, at det er Michael Falch selv som slutter festivalen i fuldmånens klare skær.

Der er ingen tvivl om, at festivalen beskrevet i få ord må være:
Intimitet, sammenhold, familiært, og helt klart hjertevarme.

Festivalen var så stor en succes blandt gæsterne, at næste års billetter blev revet væk på ca 15 sekunder!

Se flere billeder af festivalen på tommytorp.dk