Motörhead – Kiss of Death

Motörhead sparker døren ind igen med et album, der nægter at ældes – Kiss of Death er stadig en knytnæve lige i fjæset.

Da albummet udkom i 2006, fortsatte det direkte i kølvandet på Inferno. Ikke ved at ændre opskriften, men ved at forfine den. Phil Campbells skærende riffs og Mikkey Dees præcise trommespil danner endnu engang fundamentet under Lemmys karakteristiske stemme, der lyder, som om den er slebet af whisky, cigaretrøg og et liv levet uden bremser.

Kiss of Death er tungere end mange af bandets tidligere udgivelser, men uden at miste det drive, der altid har gjort Motörhead til noget særligt. Numre som Sucker, Trigger og den næsten eftertænksomme God Was Never on Your Sideviser, at bandet kunne mere end bare spille hurtigt. De kunne også skabe dynamik og give plads til alvoren, uden at miste deres rå identitet.

Den nye jubilæumsudgave giver albummet den behandling, det fortjener. Half-speed remasteringen fra de originale bånd tilfører en ekstra tyngde og klarhed, mens de nye liner notes fungerer som en værdig hyldest til Phil Campbell og den arv, bandet har efterladt. Bonusmaterialet med koncerten fra Lowlands Festival i 2007 understreger samtidig det, alle Motörhead-fans allerede ved: Bandets sande hjemmebane var scenen.

Kiss of Death minder os om, hvorfor Motörhead stadig står som et af hardrockens mest betydningsfulde navne. De forsøgte aldrig at være moderne. De var bare sig selv – kompromisløse, beskidte og ærlige. Og måske er det netop derfor, albummet stadig føles lige så relevant næsten 20 år senere.

Kiss of Death er ikke bare endnu et Motörhead-album. Det er et bevis på, at rock'n'roll ikke handler om perfektion – men om nerve, attitude og den slags musik, der stadig kan få væggene til at ryste.