Mansfield – Dreams of desire

2024-04-05

Hvis man kigger på musikscenen, så er der ingen tvivl om, at der er et skifte i gang. For mange vil der være tale om en genkendelsens glæde, da vi ser flere kendte stilarter melde deres genkomst og fornyelse. At møde Mansfield igen, i forbindelse med deres nye single Dreams of desire, falder med al tydelighed ind under genkendelsens glæde.

Af Michael Ørbæk Rasmussen.

Singlen slår en tone an, som på en ganske formidabel måde bibeholder lytteren i den drøm, der beskrives i nummerets lyrik. Vi vågner op i drømmen, hvor kærligheden er hos os og verdens bekymringer ikke findes. En tilstand, der på alle måder er lige så skrøbelig, som den er stærk. Mansfield formår igennem deres musikalske talent at agere drømmens arme, der holder lytteren fanget. Noget de gør på en måde, der kun bliver bedre ved at trykke på repeat.

Med udgivelsen af Dreams of desire, kan der ikke længere herske nogen tvivl om, hvorledes Mansfield er stemt. For alle fans af britpop er der uden tvivl tale om en genkendelsens glæde, fordi med Dreams of desire slår Mansfield det fast – de skaber med flere af musikkens ikoner.