Lille midtjysk festival med lokal rock!

2023-08-26

40-års jubilæum til Give festival blev kvitteret med glæde og lokal opbakning hele vejen rundt. 

Af Kasper Neergaard

Festival giver plads til lokale bands.

En lille festival med mange små lokale bands. Der var dog også enkelte etablerede navne, så som Vejle bandet Kuko de Kobra. Ellers var det hovedsageligt små bands med stor energi, der fyldte både den lille og den store scene til dette års jubilæumsfest.


Det første kunstneriske indslag der sprang i øjnene, var sågar ikke en gang et band, medmindre man tager udgangspunkt i den vestjyske rock n roller Johnny Madsens sang "One man band". Så kan det stadig ikke betegnes som musikalsk kunst, men kunst og one man band var det i hvert fald. Det var nemlig den lokale standupkomiker Torben Chris, der satte gang i det telt, som han debuterede i for mere end 20 år siden. 

På den store scene var det i midlertidig svært at få folk ud foran, selvom både Alone In Rome & Foo Fighters kopibandet "Footers" gjorde et ihærdigt forsøg. Og selv om regnen havde stilnet af, så trak tarteletter, pølser og fadøl åbenbart mere inde i det lille telt. Man kunne med fordel have placeret spise og fadøls muligheder bedre, så publikum måske blev trukket ud foran hovedscenen. 

Tre unge gutter fyldt med energi & talent.

Inde på den lille scene gjorde tre unge musikanter sig klar. De virkede helt nede på jorden, og med begge ben plantet solidt i den jyske muld. Man vidste ikke helt hvad man skulle forvente, men navnet "Sogard" lugtede umiddelbart ikke specielt meget af Rock n Roll. Men det må man sige det var. En blanding af eget musik, kombineret med en række Jimi Hendrix numre kom solidt udover den lille scenekant, og de kunne sagtens have trykket den af på hovedscenen. En solid bund bestående af trommeslager Tobias Østergaard og bassist Laurids Heisel, gjorde det nemt for guitarist og frontfigur Magnus Søgård, der med sin jyske beskedenhed trykkede den af foran et publikum, der var klar på mere Jimi Hendrix.

Kuko de Kobra.

Et af de bands jeg personligt glædede mig til denne lørdag, var det vejlensiske band Kuko de Kobra. Med det lidt besynderlige navn og fem studiealbums i ryggen, så var interessen for netop dette band vagt. De gik på den store scene hen under aftenen, og virkede veloplagte. De skuffede bestemt ikke og leverede en fed koncert. De virkede som en sammenspillet enhed, selvom der for nyligt var kommet en ny mand bag trommerne. Den nye mand bag trommerne Kasper Neubert, bandt det hele godt sammen, hvilket gjorde det nemt for både bassist og guitarist, at lave et solidt rockshow.

Sluttede med et brag

Festivalens 40-års jubilæum sluttede med et brag, da både Heavy Cargo & Mr. Swing lukkede og slukkede festen på den store scene. Heavy Cargo med alle de gode gamle klassiske rocknumre lige fra Elvis til Status Que, fik fyldt godt op foran den store scene. Der lagde op til at Mads Graver og hans Gnags kopiband, kunne overtage et veloplagt publikum. Hvilket de formåede med et suverænt show, der lukkede ned for en god dag, i musikkens tegn.