Lamentari + Morild Live fra VEGA
Atmosfærisk og filmisk Black Metal fra Morild
Af Morten Husted
Bandnavnet Morild levede de op til, da scenen var fyldt med musikere malet i farver, så de lignede lysfænomenet morild. Sammen med de farverige laserstråler, der lyste rummet op, var oplevelsen både atmosfærisk og visuelt imponerende.
Undervejs fik publikum både kraftfuldt kor, kvindevokal og endda lyden af en gammelt portugisisk guitar, som gav musikken et unikt præg. Afslutningen fungerede som både klimaks og en stærk finale, hvor musikken virkelig kunne mærkes i brystet.

Lamentari leverede kultisk, teatralsk og imponerede musisk.
Lamentari formåede at levere en af de mest gennemførte og teatralske koncerter, jeg længe har oplevet. Scenens udsmykning med lysestager, masker og dystre beklædninger satte en mørk og kultisk stemning.
Af Morten Husted.
Musikken var en intens oplevelse af symfonisk black metal blandet med følelsen af død og fortvivelse. Forsangeren var brutal, vild og kunne fylde hele scenen på egen hånd.
Samtidig var de andre bandmedlemmer ligeså gode til at give den gas på scenen, så der skete noget overalt. Når guitarister og bassist ikke spillede stillede de sig i baggrunden med armene over instrumentet i en positur, der mindede om en kultceremoni.Bandet brød aldrig ud af deres intense act, hvilket er en sjældenhed blandt bands.

Bandet brød aldrig ud af deres intense act, hvilket er en sjældenhed blandt bands.
Et særligt højdepunkt kom midtvejs, hvor bandet havde et ritual hvor de fjernede deres masker og afslørede vild ansigtsmaling – et øjeblik, der kun gjorde udtrykket endnu stærkere.
Et par sange efter bevægede forsangeren sig ned til publikum med en alterkalk og tegnede bandets symbol i panden på sig selv og på flere publikummer.
Dem, der fik symbolet, gav den gas med moshpits, da musikken spillede igen, hvilket forstærkede den kultiske og teatralske stemning uden at virke religiøs.
Mod slutningen tog forsangeren en lanterne der lyste kraftigt med bandets symbol, som han rettede mod publikum i en mørk og rituel gestus, mens scenens gardiner blev trukket for – en afslutning, der var både dramatisk og uforglemmelig.
Alt i alt leverede Lamentari en koncert, der var gennemført på højeste niveau. Musik, sceneshow og stemning gik op i en højere enhed, og man stod tilbage uden noget som helst at sætte en finger på.