Kal-El - Kulturscenen Esbjerg

31-07-2026

Norske Kal-El er uden tvivl et af de stærkeste navne på den europæiske stonerrock-scene. Fredag var de forbi kulturscenen i Esbjerg, og de fremmødte fik hvad de kom for.

Af Kasper Aarøe

Nordens New York Esbjerg, er kendetegnet ved de lige veje og vinden fra vest. Men der har også altid blæst en masse fed musik indover byen, og fredag aften var ingen undtagelse, da Norske Kal-El roede kulturscenens publikum ned med en storm af fuzz, og tunge riffs.


Koncerten startede lige på og hårdt, og der blev leveret kompromisløst fra første sekund. Der var dog øjeblikke hvor det var svært at høre Ståle Rodvelts karakteristiske stemme.

Det er dog svært at sige noget dårligt om deres performance, og man kan tydeligt høre at det er et band, der kan spille. Sammenspillet mellem dem, er også unikt, og deres musikalske forståelse for hinanden er i verdensklasse. Netop derfor er Kal-El et af de stærkeste navne inden for denne musikgenre.

Hvis man ikke har hørt dem live, så hold øje med om de ikke kommer forbi et spillested i nærheden af dig. Ellers start med lytte til et af deres 7 albums. De er mega fede!!!!

Share