Jacob Dinesen - Wake Up Call

01-05-2026

Jacob Dinesen debutere her på eget modersmål med hans nye single - Wake Up Call. En sang der tager os med ind i en blanding af organisk pop og melodisk folk.

Af Kasper Aarøe.

Jeg har i mange år beundret Jacob Dinesens helt igennem vanvittige stemme. En stemme der blæser det meste bagover, også selv helt herude på den jydske vestkyst, hvor jeg har søgt ly.

Det med at synge på dansk, det er ikke helt fremmed for Dinesen, da man kan høre ham på sangen - Vil Du Lære Mig, hvor han i flot sammenspil med Poul Krebs, viser at hans stemme også lyder fremragende på eget modersmål.

Dinesen går på dette nummer mere i en pop-retning musikalsk, hvor country og folk bliver mere tilbagetrukket, men stadig har sin plads. Det er ikke dumt at skifte lidt retning, nu når sproget ligeledes ændres.

Sangens tema er hørt før, men hvad gør det, når nummeret er godt produceret, og teksten er leveret med Dinesens klasse. Det bliver spændende og høre om resten af hans kommende album er ligeså poppet som - Wake Up Call.


Share