En musikalsk hyldest til guitarens rå kraft og energi - Anmeldelse af Electric Guitars "Freewheeler"

2021-10-12

Album: Freewheeler

Kunstner: Electric Guitars

Udgivåelsesår: 2021

"Freewheeler" Albummet fra Electric Guitars, med de to guitarekvilibrister Søren Andersen & Mika vandborg i front, er en sand perle indenfor nyere rockudgivelser. Dette album er en musikalsk hyldest til guitarens kraft og rå energi og giver lytterne en fed oplevelse ind i rockens univers.

Af Kasper Neergaard.

Søren Andersen og Mika Vandborg har begge etableret sig som fremragende guitarister på den danske og udenlandske musikscene. Deres samarbejde på dette album viser tydeligt deres dygtighed og passion for musikken. De leverer flotte og dynamiske præstationer gennem hele albummet, der demonstrerer deres evner til at navigere gennem forskellige rockstilarter. 

Albummet starter med et kraftfuld og intens åbningstrack "Dopamine", der straks fanger lytterens opmærksomhed. Tekstuniverset er ærligt og råt, og passer perfekt til den fremadstormende rockstil de to frontfigurer leverer. Især sangene "Hot Blooded Woman" & "Zero Four", er virkelige onde og bliver skudt afsted som en skarpladt P08 Luger. På en plade hvor flere af numrene sidder i "Bullseye".

Produktionen på albummet er også i top. Lyden står skarpt, og man kan sagtens høre nuancerne i de to guitaristers forskelligheder. Dette er en vigtig del af albummets appel, og gør det ydermere til en fornøjelse at lytte til. Uanset om det gennem høretelefoner eller gennem højtalere.

Samlet set er "Freewheeler" et album der virkelig viser, hvad Søren og Mika er i stand til som musikere. Deres samspil, talent og kærlighed til musikken skinner igennem på hver eneste sang. Dette album er en klar anbefaling til alle der elsker rockmusik, og vil helt sikkert finde plads i enhver musikelskers samling. Electric Guitars har her skabt et værk, der fortjener alt den ros, det kan få, og det er en fryd at opleve deres musik på "Freewheeler".