En meditativ koncertoplevelse i Odense Domkirke

Da Kulturens Døgn ramte Odense 25. april var der en fire timers lang aftenkoncert i Odense Domkirke, med elektronisk ambientmusik. Temaet var "LYD - RUM - LYS", som aftenens fire forskellige artister skulle levere musik til. Domkirkens alterrum var dertil blevet udstyret med videoprojektorer og masser af farvet lys. Lige for foden af trappen til alterrummet, var der stillet forskellige keyboards og laptops op, som aftenens fire artister skulle bruge til deres del af koncerten.

Arrangørerne Soundscape Odense ønskede med denne koncert, at give publikum en enestående mulighed for, at opleve Domkirken på en ny måde. Kirkens rum er jo som skabt til musik, og religion og tro appellerer også til en indre refleksion. Derfor er Domkirken et oplagt valg, til en aften med ambient musik i et historisk og storslået rum, og hvor tankerne kan flyde og flyve. Arrangørerne havde netop et ønske om, at skabe en mulighed for indre fordybelse eller ligefrem meditation, i en inspirerende atmosfære af lyd, rum og lys.

Den første artist var Steffen Rasmussen fra Ringsted. Han havde lavet noget meget stemningsfuld og rolig musik, hvor han gerne brugte lange toner til at underbygge stemningen af fordybelse. Et par enkelte gange afspillede han bider med "Spoken Words" eller performede det selv. Der var også enkelte steder, hvor det var udformet som sang. Gennemgående kunne hans musik opleves lidt monotont, med det appellerede virkelig godt til en indre fordybelse. Et enkelt nummer skillede sig dog ud, ved at den havde en meget behagelig og melodisk melodi, som man kender det fra moderne rytmisk og populær musik.

Artist nummer to var Secondface fra Århus. Hans tilgang var meget mere rytmisk og han havde også et noget højere tempo i sin musik. Stilen var lidt mere over mod techno/trance genren, uden helt at være det. Så der var stadig masser af plads til en indre refleksion. Men i modsætning til eksempelvis Trance, brugte han ikke kun et enkelt og simpelt melodistykke gennem et helt nummer, men talrige små varierede og vekslende melodibider. Hans megen brug af rytmik i numrene, var klart med til at fremhæve de korte melodiske passager.

Dørene til Domkirken var åbne under hele koncerten, så folk bare kunne komme og gå, som det passede dem. Der var på ingen måder forstyrrende for koncerten, da folk var gode til at være stille.

Domkirken blev fyldt med talrige musikalske lydlandskab, som skabte en yderst behagelig og stemningsfuld atmosfære. Skibet og hele alterrummet var oplyst i flere og skiftende farver, hvilket kun understregede atmosfæren.

Som mørket faldt på, blev lyset i kirkerummet mere intenst, og det forstærkede kun yderligt stemningen i rummet og musikken.

Oppe i alterrummet stod der tre cirkulære lærreder, hvor der blev vist billedecollager fra selve Domkirken og videoer tilpasset koncerten.

Publikum sad stille og lyttede til musikken. Måske endda fordybe sig i egne tanker, hvis man ikke sad og lod sig rive med af billederne på de tre skærme, eller de roligt bevægende mønstre fra spottene og skiftende farver. Facinerende at se kirkens vægge og loftvælvinger blive oplyst af lyset og i de mange farver.

Som den tredje artist kom Thorzager fra Ringsted. Han virker til at være mere hjemmevant i koncerter som denne. Musikken blev mere rytmisk afdæmpet, og de melodiske bidder tydeligere. På en personlig note, følte jeg mig meget mere tilpas i denne musiske sfære, hvor jeg oplever en større harmoniske sammensætning af instrumenter og toner. Måske fordi jeg har hørt Thorzager før, og hans idoler som Jean Michel Jarre og Vangelis.

Man kunne også godt se, at det er Thorzager, som har taget de tre runde skærme med, da videoerne tydeligt passede bedre til hans musik og timing. Thorzager havde taget blokfløjtenisten Karina Agerbo med. Da hun kom ind og spillede på sine blokfløjter, fik vi aftenens mest melodiske numre, som musikalsk helt klart passer rigtig godt ind i kirkerummet. I det tredje nummer, som Karina spillede med Thorzager, kom aftenens musikalske højdepunkt. Her topper de bløde rytmer og dybe lyd fra synthesizeren, med de lyse og yderst melodiske toner fra Karinas fløjte. Elegant og nærmest mytisk.

I det fjerde numre de spiller sammen skifter Thorzager over i en mere hård, mekanisk og digitale lyd, som kommer til at stå i en stærk kontrast til Karinas bløde, fyldige og analoge toner på hendes sopranino blokfløjte. Lækkert.

Aftenens sidste artist var odenseanske Bach. Hans musik er mere en blanding af lange sammenflydende toner og lydcollager af reallyde. Musikalsk er han meget mere dyster og industriel end tre andre artister. Selvom han brugte noget så livsbekræftende og glædesbringende som fuglesang i hans baggrundslyde. Den type musik han laver, ville egne sig fremragende som baggrunds- og stemningsmusik til en udstilling. Han formåede at skabe et langt ambient og varierende nummer, som opfordrede til en indre refleksion.

At komme ind i en dansk kirke, og se de høje hvælvinger blive oplyst i skiftende farver, er i sig selv en fascinerende oplevelse, men sammen med denne rolige og ambiente musik, blev oplevelsen løftet op til helt nye imponerende højder.