Drivkraft Festival i Assens: En musikalsk perle med nærvær og nerve

Torsdag den 14. august blev Assens forvandlet til et musikalsk frirum, da Drivkraft Festival åbnede portene til Tobaksgården for andet år i træk.

hovedgaden lå stille hen i det bragende solskin, strømmede musikken ud fra den lille baggård og varslede en weekend fyldt med stærke musikalske oplevelser.

Festivalen, der strækker sig over tre dage, er stadig en relativt ukendt begivenhed for mange, men dem, der fandt vej til Tobaksgården, blev mødt af en helt særlig stemning. Rammerne er intime, og det er netop denne nærhed, der adskiller Drivkraft fra de større og mere kommercielle festivaler. Her er der plads til fordybelse, til samtale og til at lade musikken trænge helt ind under huden.

Allerede ved ankomsten mærker man, at noget særligt er i gang. De smalle stræder omkring Tobaksgården danner en naturlig kulisse, og de mange frivillige – smilende, hjælpsomme og engagerede – skaber en atmosfære, der hurtigt får publikum til at føle sig som en del af noget større. Festivalen er båret af lokale kræfter, og det mærkes. Her er ingen store barrierer mellem scene og publikum, og det er netop denne tilgængelighed, der gør Drivkraft til noget helt særligt.

Torsdag aften bød blandt andet på en koncert med Kellermench, der med violinens blide toner satte scenen for en musikalsk rejse, som hurtigt tog en mere rå og intens drejning. Bandet leverede en smuk og mørk fusion af keltisk symfoni, melodiske ballader og dyster rock, og publikum – med en gennemsnitsalder omkring de 50 – blev tydeligt berørt. Mange fik øjnene op for, hvordan rock også kan være, en følsom og nærværende genre. Stemningen var både fabelagtig og øm, og det var tydeligt, at koncerten havde åbnet noget i folk. Især sangen "30 Silver Coins", der blev kørt igennem et popfilter, klædte sangen utroligt godt. Det var næsten rørende, når omkvædet kom, og alle bandmedlemmer blev lyst op af deres egne projektører.

Kort herefter spillede Beinir på den lille scene indenfor og kom med en masse god energi, der trak flere folk til i løbet af koncerten. Ved sangen "Call Me a Dreamer" var det tydeligt, at publikum oplevede genkendelse. Skiftet mellem de to scener fungerede rigtig fint og skabte en god, dynamisk vekselvirkning mellem koncerterne.

Fredag aften var det APHACA, der indtog gårdscenen, og her var stemningen elektrisk, allerede før det populære band gik på. Publikum var yngre denne aften, og forventningerne var skruet helt op. Bandet har hen over sommeren spillet for fulde huse på flere danske festivaler, og i Assens beviste de hvorfor. Med solen gået ned og en let brise i luften åbnede APHACA med nummeret "Et sted hvor vi er de første", der straks fik publikum til at synge med. Bandet udviste stort nærvær og formåede at skabe en stærk forbindelse til de fremmødte – en gennemgående kvalitet ved festivalens performere.

Det var tydeligt, at mange blandt publikum følte sig heldige over at være til stede. Det gjorde vi også. Drivkraft er ikke en festival, man bare falder over – det er en oplevelse, man skal opsøge, og som belønner dem, der gør det. Musikken, rammerne og menneskene går op i en højere enhed, og det skaber en festival, der føles både lokal og universel på én gang.

Drivkraft Festival er kommet for at blive. Hvis den formår at bevare sin nerve, sin intimitet og sin stærke musikprofil, kan den udvikle sig til en af landets mest eftertragtede små festivaler, hvor man formentlig skal være hurtig for at få fingre i billetterne.

Alt i alt var Drivkraft 2025 en gennemført og smuk festival, hvor musik, mennesker og omgivelser smeltede sammen i en oplevelse, der vil blive husket længe.