Doomopolis 2026 – tyngde, fuzz og fire bands, der satte sig fast

Fredag den 14. august blev Plan B i Malmø forvandlet til et tungt samlingspunkt for fuzz, stoner og metal, da endagsfestivalen Doomopolis bød på et stærkt og kompromisløst lineup. Med navne som Slomatics, Kal-El og High On Fire øverst på plakaten var der på forhånd lagt op til en aften med masser af volumen, tunge riffs og musik, der kunne mærkes helt ind i kroppen.

lectric Hydra kom på scenen med en energi langt ud over det sædvanlige og fik hurtigt skruet godt op for både volumen og feststemning. Publikum var med hele vejen, og især forsanger Sanne Karlsson var overalt.

Hun nøjedes ikke med scenen, men hoppede ud blandt publikum og sang videre derfra. Det gav koncerten en spontanitet og nærhed, der klædte bandets rå udtryk perfekt.

Electric Hydra spillede, som om det gjaldt livet, og de endte med at blive en af festivalens helt store positive overraskelser. Et band, der formåede at kombinere tyngde med energi og attitude – og som efterlod os med lyst til meget mere.

Coffins – tungt, stabilt og kompromisløst.

Japanske Coffins var et af de bands, mange havde set frem til, og de leverede præcis den slags koncert, man kunne forvente.

Det var tungt, dystert og solidt fra start til slut. Der kom ikke de store overraskelser undervejs, men Coffins behøver heller ikke opfinde sig selv på ny for at fungere.

De ved, hvad de kan, og de leverede en stabil koncert med den kompromisløse tyngde, der gennem årene har gjort dem til et markant navn på den ekstreme metalscene.

Kal-El – melodisk tyngde i topklasse.

Personligt var norske Kal-El et af de bands, Soundscribe havde set mest frem til på Doomopolis.

Og de skuffede ikke.

Fra første riff gav bandet den fuld gas. Kal-El har en særlig evne til at få melodier og massiv stoner-tyngde til at gå hånd i hånd, og live fungerer den kombination fremragende.

Især guitarist Duffy og bassist Knutsen virkede særdeles veloplagte og spillede med en energi, der hurtigt smittede af på publikum. Hele bandet virkede fokuseret, sammenspillet og klar til at levere præcis den koncert, folk foran scenen var kommet efter.

Det blev tungt, melodisk og enormt velspillet.

Kal-El leverede ganske enkelt en af de bedste koncerter, vi har oplevet i år.

High On Fire – når øverste hylde viser niveauet.

Men det bedste blev gemt til sidst.

Da High On Fire gik på scenen med Matt Pike i front, kunne man næsten med det samme mærke, at niveauet blev løftet endnu et trin.

Der er en særlig autoritet over Pike, når han træder ind på en scene. Ingen unødvendige armbevægelser eller store forklaringer. Det handler om riffs, lyd og intensitet.

Og det virkede.

High On Fire leverede på et niveau over resten af feltet denne aften. Rutinen var tydelig, men koncerten føltes aldrig mekanisk. Tværtimod var sammenspillet sublimt, og bandet spillede med en rå kraft, der gjorde det svært ikke bare at overgive sig.

Matt Pikes guitarlyd fyldte Plan B, og sammen med resten af bandet satte han et perfekt punktum for Doomopolis.

High On Fire viste præcis, hvorfor de befinder sig på øverste hylde inden for tung stoner og metal.

En festival, der fortjener opmærksomhed.

Doomopolis viste, hvor stærkt et format en fokuseret endagsfestival kan være.

Plan B dannede en passende ramme om en aften, hvor fuzz, doom, stoner og metal fik lov til at fylde det hele. Der var ingen grund til at pakke musikken ind. Det skulle være højt, tungt og kompromisløst – og det var det.

Electric Hydra overraskede, Kal-El imponerede voldsomt, og High On Fire viste, hvordan det ser ud, når et af genrens absolutte topnavne rammer formen.

Doomopolis blev kort sagt en rigtig god dag for alle os, der mener, at et riff helst skal kunne mærkes i brystkassen.