Den Fynske Musikpris 2026

Første artist på scenen denne aften var Lykke, som vinder af prisen "Årets Håb". Frontkvinde Lykke Pilgaard synger på dansk og bevæger sig indenfor indie-folk genren. Man lægger straks mærke til at Lykke har en stærk vokal, som kan bevæge sig højt op i registeret. Hendes vokal bærer musikken på smukkeste vis og instrumenterne stjæler aldrig fokus. Der bliver eksperimenteret, som da der blev lavet "call and response" mellem vokal og bas. Især bassen fik lov til at få meget opmærksomhed med mange lækre basgange. Noget som der i fraværet af en guitar var god til plads til at udfolde. Udover musikken blev der i bedste teatralske stil smurt rød maling i ansigtet, som vidnede om, at det var alvorlige sager, at der blev sunget om. Man kunne let have lukket øjnene og være forsvundet ind i musikken. Som en humoristisk krølle på at modtage prisen for "Årets Håb", takkede Lykke alle de fyre som havde gjort hende ondt og dermed inspireret hende til at skrive sangene. En ting er sikkert - det bliver spændende at følge Lykke i de kommende år.

Ras Bolding var næste artist på scenen, som vinder af "Æresprisen". Ras Bolding spiller futuristisk synthesizer-pop med tydelig inspiration i start 80'erne. Musikken minder om noget af det første fra Depeche Mode og New Order, med old school synthesizer-lyde. Måden, han synger på samt hår, sminke og tøj, får uden tvivl en til at tænke på en ung rebelsk David Bowie. Ras Bolding flankeres af to kvinder, som står helt stille bag hver deres synthesizer, hvilket er med til at sætte den perfekte stemning i et dystert lydbillede. På et tidspunkt finder han keyboardet fra den legendariske Commodore 64 frem og begynder et nummer med lydene fra den. Man fornemmer på mange måder forbindelsen til punken, hvor det ikke skal lyde pænt, men være autentisk. Ras Bolding er en sjov oprører, som tydeligt går imod strømmen. En mand som ikke har meget tilovers overfor nutidens samfund, hvor mennesker bliver styret af tech-giganterne. Selvfølgelig skal en ægte rebel have en ærespris.

Tredje artist var pop-rock-bandet Patina, som vinder af "Årets Live Pris". Bandet bestod denne aften af de tre frontmænd Mads, Gregers og Søren, som var placeret midt på gulvet i Posten. Med vokal og en enkelt akustisk guitar gav de publikum en særdeles intim oplevelse, hvor rumklangen på guitaren bidragede til en følelse af storhed. Den afdæmpede opsætning gjorde, at man lagde meget mærke til teksterne. Man hørte vokalernes flotte flerstemmighed meget tydeligt såsom i sangen "Krystalklart Kaos", hvor linjerne "det startede med en stoledans på femte sal på Vesterbro" gav genklang i lokalet. I det efterfølgende nummer "Jeg ved at jeg intet ved" berører Patina alt det der er imellem sort og hvidt. Her blev den omvendte devise "du skal tro, ikke vide" et vigtigt budskab, da alle mennesker bliver i tvivl og har brug for at tro engang imellem. Alt i alt leverede Patina en dynamisk optræden, som viser at de kan andet end at stå på de store scener, og derfor også mere end fortjener "Årets Live Pris".

Augusta Schackinger var den sidste artist på scenen, som vinder af "Talentlegatet". Bandet varmer publikum op med en længere intro, hvorefter Augusta træder frem på scenen. Hun har en akustisk guitar i hånden og begynder at synge med en lys pige-stemme. Langsomt men sikkert bliver publikum draget med ind i et country-pop-nummer. Der er lidt Alanis Morisette over vokalen, når hun rammer de høje toner, som hun i øvrigt mestrer særdeles godt. I nummeret "Febersol" bliver musikken mere funky, og Augusta tager mikrofonen i hånden og bevæger sig naturligt rundt på scenen. Igennem koncerten fornemmer man desuden tydeligt, at der er bredde i hendes sangskrivning. Augusta Schackinger slutter af med radiohittet "Ødelagt Byen", som genremæssigt står i stærk kontrast til country-pop-nummeret, som bandet startede ud med. Det er dog dejligt at se en artist, som allerede i så ung en alder bevæger sig så frit og overbevisende mellem genrer. Man kan konkludere at Augusta gør tingene på sin egen måde, hun viser ikke unødvendig attitude, men hviler i sig selv og sine sange. Augusta Schackinger og hendes band har i hvert fald masser af talent, og det bliver derfor også interessant at følge bandet i de kommende år på den danske musikscene.