David Alex-Barton – Listen to Hank

12-09-2026

Nogle gange skal man bare lytte til Hank.

Der findes countrymusik, der prøver at lyde moderne. Og så findes der countrymusik, der bare har lyst til at være country. David Alex-Barton hører klart til den sidste kategori med "Listen to Hank".

Af Kasper Aarøe.

Her bliver man sendt direkte tilbage til den klassiske countrylyd med guitar, et simpelt beat og en fortælling helt fremme i centrum. Der bliver ikke forsøgt på, at pakke nummeret ind i alt muligt unødvendigt.

Og det klæder faktisk sangen rigtig godt.

Musikalsk er det meget traditionelt. Der er tydelige spor af Americana og old school country, og selvfølgelig hænger Hank Williams som en stor skygge over hele nummeret.

Men det mest charmerende er faktisk teksten.

Der ligger en god portion humor i sangen, og især omkvædet fungerer rigtig godt. Ideen om, at når livet bliver for meget, så kan man bare sætte sig ned og lytte til Hank, er både simpel og ret sjov.

Det giver nummeret personlighed.

Vokalen passer samtidig godt til den klassiske lyd. Den er ikke poleret til døde, men har en naturlig og lidt jordnær karakter, som passer perfekt til sangens udtryk.

Hvis man skal sætte en finger på noget, så bliver "Listen to Hank" også meget i den klassiske opskrift.

Der bliver ikke taget de store musikalske chancer, og man ved nogenlunde, hvor sangen er på vej hen.

Men nogle gange behøver countrymusik heller ikke være mere kompliceret end det.

En guitar.

En god historie.

Et sjovt omkvæd.

Og selvfølgelig lidt Hank Williams.

"Listen to Hank" er klassisk country med et glimt i øjet, og det fungerer rigtig fint.

3,5 skæg ud af 5.

Share