D-A-D JAM - Live Esbjerg Park
Esbjerg Park dannede fredag aften rammen om en aften i rockens tegn, hvor D-A-D JAM var på plakaten. En Aften hvor publikum blev udsat for 40 år af D-A-D´s klassiske bagkatalog.
Esbjerg Park, et forholdsvis nyt spillested i byen mod vest. Et spillested der opstod, efter byens store spillested Tobakken kom i vanskeligheder. Esbjerg Park har i den forbindelse budt ind med adskillige koncerter, og her har bl.a. diverse JAM bands fået chancen.
D-A-D JAM er der også et lokalt forankret band, der har investeret mange kræfter i at skabe et show, der kan leve op til det originalerne levere. Denne fredag var ingen undtagelse, og bandet begyndte med fuld fart, hvor gamle klassikere som "Jihad" og "Bad Craziness, var med til at sætte gang i festen.
Publikum var lidt sløve i første sæt, selvom der blev budt op til fællessang under "Monster Philosophy". Der skete dog en betydelig ændring i andet sæt, hvor publikum trak tættere på scenen, og fik et show uden lige i nummeret "I Wont Cut My Hair". Her leverede forsanger Kasper Hansen en vokal præstation, der bevidste at han kan skrige på den samme særegne måde som selveste Jesper Binzer. Noget der er med til at kendetegne udtrykket i D-A-D.


Showet sluttede med utallige ekstra nummer, og det var som om festen ikke ville slutte. Fedt Esbjerg Park tør at satse på et spillested, hvor der plads til alle. Stedets beliggenhed er dog ikke så centralt beliggende som Tobakken, og lyden virker heller ikke nem at styre, hvor brage lydfolk kæmpede hele aftenen, for at sikre en fed oplevelse.
Hvis man er fan af D-A-D, og ikke har mulighed for at se originalerne, så finder man et super alternativ i Kasper Hansen, Jonas Jensen, Michael Hansen, Kristian Lorentzen & Kasper Neubert (D-A-D JAM), som uden tvivl kan præstere et super show.