CROCELL - Swarm Of Insects
CROCELL er ude med endnu en single fra deres kommende album, som er bærer af samme navn - Swarm Of Insects. En sang der er skarp, brutal og stærkt produceret!
I 2023 afgik guitarist Rasmus Henriksen (Hexen) desværre ved døden. Sad But True. Bandet har fået ny mand med, og er nu på vej ind i et nyt kapitel, hvor nye ting skal afprøves.
Det er svært og sige om man mærker der er kommet en ny mand med, det er øjensynligt kun bandet der skal forholde sig til en ny dynamik. Jeg bemærker personligt ikke den store forskel fra tidligere albums som - Relics eller Come Forth Plague. Dog bemærker jeg at produktionen er bedre. Det er som om, at lydbilledet helhedsmæssigt er blevet markant skarpere. Indspilningerne er vist også foregået ved Ballade Studios, som tidligere har arbejdet med tunge navne som Strchnos, afsky & Slægt.
Der er ihvertfald en skarphed og lethed over "Swarm Of Insects",uden at alt ondskaben forsvinder. Det er et godt og veludført stykke håndværk der ligger i den stærke ende af Black Metal genren!

