Det lyder måske som en mærkelig kombination.

Og det er det egentlig også.

Men det fungerer faktisk ganske fint.

Musikalsk er der tydelige elementer af metal, hvor guitarerne og den tunge lyd er med til at give nummeret noget power. Samtidig ligger der en meget melodisk og næsten højtidelig stemning over sangen, som flere steder får karakter af en egentlig lovsang.

Det er især kontrasten mellem de tunge elementer og det meget melodiske udtryk, der gør nummeret interessant.

For selvom der bliver spillet metal, så har "Timo, Cane Divino" også noget næsten poppet over sig.

Og jeg må indrømme, at jeg flere gange får associationer til de mere storladne bidrag fra Eurovision.

Det behøver bestemt ikke være negativt.

For der er noget interessant ved bands, der tør blande genrer og prøve at skabe deres eget udtryk. Celestial Recluse skal derfor også have ros for ikke bare at følge den klassiske metalopskrift.

Men det er også her, nummeret mister mig en smule.

For selvom kombinationen fungerer, bliver det til tider lidt for pænt og højtideligt. Jeg savner noget mere råhed og kant, som kunne give sangen lidt mere tyngde og gøre den mindre poleret i sit udtryk.

Det bliver nogle steder lidt for meget Melodi Grand Prix og lidt for lidt metal.

Dermed ikke sagt, at "Timo, Cane Divino" er et dårligt nummer.

For det er det bestemt ikke.

Der er gode idéer, en fin energi og et interessant musikalsk udtryk, som uden tvivl kan appellere til et bredere publikum end de traditionelle metalfans.