Anmeldelse af Tinderbox 2025

Tinderbox 2025 skabte igen rammerne om fantastiske musikalske oplevelser og en stor fest i Tusindårsskoven i Odense. Her følger et udvalg af anmeldelser fra de tre dage på festivalen.

Af Mathias Vinsten

The Black Keys - svingende rock når det er allerbedst

På en regnvåd torsdag aften stillede to berømte amerikanske rockmusikere sig op på Panorama-scenen på Tinderbox. Tunge guitarriffs og groovy trommer fik et sultent rock-publikum til at svinge deres hoveder i takt til musikken. Efter to numre kom resten af bandet med og rockfesten var for alvor i gang. I nummeret "Gold on the Ceiling" blev man fanget af det meget catchy omkvæd og det hurtige beat, som gjorde at man ikke kunne stå stille. Vibratoen på guitaren blev flittigt brugt i de fleste numre, hvilket passer perfekt til musikkens bluesy præg. Imellem de mange iørefaldende rocknumre, viste bandet en flot sårbarhed bl.a. med nummeret "Everlasting Light", hvor forsanger Dan Auerbachs følsomme vokal kom klart til udtryk. Det var tydeligt at publikum havde glædet sig til at opleve bandet og der gik ikke længe før de havde armene i "regn"-vejret og lod sig opsluge af bandets groovy energi.

Dasha - glad og befriende country-pop-fest

Country-pop-festen blev skudt i gang allerede fra første nummer, da Dasha indtog scenen på Pavillion. Den festlige stemning blev fra start cementeret med linjen "Life is good" og et band, som havde skruet helt op for blusset. Musikken er et godt eksempel på rendyrket country-pop, hvor det ukomplicerede går hånd i hånd med den gode stemning. Dasha var fuld af energi og sprang dansende rundt på scenen imens hun klappede på låret. Der var ingen tvivl om, at hendes udstråling fangede folks opmærksomhed, og fik alle til at føle sig som en del af festen. En befriende og fri kunstner, som ikke holdt sig tilbage. Det kom bl.a. til udtryk da hun roste de danske mænd for at være "hotte", samt da hun råbte "Skååål!" fra scenen. Hendes show emmede af en universel kærlighed til musikken og publikum, som helt fortjent gav opmærksomhed fra start til slut.

The Minds of 99 - store armbevægelser og hurtige hænder

Niels Brandt, forsanger i The Minds of 99, træder op på scenen med en guitar og starter folke-hymnen "Hurtige Hænder". Hele Tinderbox synger med. Det er nøgent, ærligt og utrolig storladent på samme tid. En sang som bringer de store følelser frem og skaber fællesskab, som kun de færreste sange kan. Efterfølgende nummer starter med finurlige lyde på synthesizer og hurtige trommer, som giver et frisk pust fra den seriøse start. Energien vælter ud over scenekanten og forplanter sig i folk, som er med til festen. Mange af bandets tekster handler om svære situationer i tilværelsen, og det alvorlige udtryk bliver bakket op af storladne passager med synth- og guitar-flader. Også rent visuelt bliver der smurt tykt på i løbet af koncerten. I "Stor Som En Sol / Flad Som En Pandekage" bliver kontrasten særligt stor, da en enlig vokal i løbet af nummeret bliver udskiftet med bandets storladne lyd og pyroteknik. Niels Brandt laver en crowd walk og giver de forreste high fives, hvorefter han stiller sig op på afskærmningen og læner sig ud mod publikum imens han synger. Bandet formår at fastholde publikum, selvom de spiller i lige godt to timer. Da mørket falder på starter en vild techno-version af sangen "Hurtige Hænder", som sammen med diverse lyseffekter sender folk i ekstase.

Christopher - gedigen popkoncert med publikumstække

Christopher starter sin koncert bagved scenen, hvor en vocal harmonizer effekt øjeblikkeligt fanger folks opmærksomhed. Da han træder op på scenen får han en overvældende modtagelse af publikum, som har glædet sig til at se deres store idol. Der er tale om mand, som elsker at performe og udstråler 100 procent selvtillid. Allerede i andet nummer forlader han scenen for at komme helt tæt på sine fans. Han udviser en sublim publikumstække hele vejen gennem koncerten, hvor der bliver interageret med publikum. På et tidspunkt bliver der spurgt, hvem der har set serien "A Beautiful Life" fra Netflix. En mur af stemmer svarer, hvorefter sangen "Hope This Song Is For You" bliver spillet på en akustisk guitar, hvilket skaber et fantastisk nærvær. Nogle vil måske mene, at der er tale om en flødebolle-dreng, men han er nok en af de få danske kunstnere, som fortjener status af at være international superstjerne. Vi siger tak for en gedigen popkoncert.

Jacob Collier - entusiastisk musikalsk legestue

Jacob Collier er udover at være en sublim musiker også en formidabel performer, som ikke er bange for at bevæge sig frit hverken på scenen eller mellem musikgenrer. Han startede koncerten med at hoppe rundt på scenen og pådrog sig på den måde helt atypisk folks opmærksomhed. Efterfølgende satte han sig bag klaveret og spillede en sang med tydelige referencer til Freddie Mercury og Elton John. De musikalske eksperimenter blev særligt tydelige fra tredje nummer, som mest af alt lød som vild heavyrock. Det vilde nummer blev afløst af et funky nummer, hvor bl.a. et højt kvindekor akkompagnerede musikken. Iført gule crocs og en hovedløs pink guitar var der lagt op til musikalsk legestue, hvilket perfekt understreger, hvem Jacob Collier er. På et tidspunkt prøvede han ihærdigt at få folk til at synge kor. Selvom der ikke var meget lyd på, var det fedt at se en mand, som er så fuld af energi og entusiasme. På et tidspunkt fortsatte et nummer over i "Der er et yndigt land", som skabte fællessang og euforisk stemning blandt publikum. Et godt trick blandt flere som i løbet af koncerten gjorde folk overraskede. Jacob Collier var et friskt pust, som udfordrede vores tendens til at tænke musik i kasser.

Lukas Graham - hitparade uden unødvendige overraskelser

Igen viste Lukas Graham, at de er et band, der formår at samle folk med iørefaldende soul-funk-pop. Lukas startede alene ud med den storladne "Happy Home" og fik det til at sitre i kroppen for at høre flere hits. Bandet kvitterede med en sand hitparade, hvor mange kunne synge med, især på de lidt ældre sange. Der var ingen store overraskelser, men tværtimod et stort fokus på at give folk en god oplevelse.

August Høyen - nærvær og fællesskab

Foto: Daniel Wilsted

Pavillion blev fredag aften indtaget af August Høyen, som er et nyt stjernefrø på den danske musikhimmel. Første indtryk er, at her er en oprigtigt glad mand, som formår at lade sin glæde smitte af på publikum. En langsom og lækker soul-pop rammer folks øre med sangen "Jaloux". Man mærker straks, at August er en kunstner med noget på hjertet og fuld af nærvær overfor sit publikum. I sin egen eufori falder han pludselig på scenen, hvorefter han siger "det er første gang, jeg er faldet på en scene". Publikum elsker det, lige meget om det er en gimmick eller ej. Bandet spiller flere numre, hvor man forbløffes over at så mange kan synge med på hans sange nærmest fra start til slut. Man kan mærke at teksterne betyder meget for folk, måske fordi de siger tingene meget "lige ud". Musikken fungerer mere som et afdæmpet lydbillede til de nærværende tekster i hans sange. August Høyen viser endnu engang sine finurligheder, da han får publikum til at råbe "August Høyen er en idiot". En nærværende kunstner, der kommunikerer med sit publikum på en meget fri og ligefrem facon. Befriende!

Zar Paulo - kølig alvor og musikalsk energi

Frontmanden, Emil Vammen, starter koncerten alene med sin guitar og nummeret "Ik Gå Så Langt". Med sin dybe stemme og velvalgte ord tryllebinder han folk og pådrager sig alles opmærksomhed. Det er befriende endelig at høre en mand, som kan og tør at synge dybt. Budskabet i teksterne bliver leveret med kølig alvor, samtidig med at bandet sprudler af spilleglæde og energi - essensen af Zar Paulo. Efter et par numre bliver publikum bedt om at række hænderne i vejret, hvorefter linjen "lange ben og arme og elendig software" brager ud over pladsen. En sjov måde at starte nummeret "Elendig Software" på, som er noget man husker.

 I løbet af koncerten bliver vi præsenteret for numrene fra debutpladen, men også nye hits såsom "Telefonperson" får folk med. Derudover er keyboard-soloen i "Tæt På Paradis" værd at fremhæve som en af koncertens højdepunkter, hvor der bliver leget med lyd i stor stil. Til sidst slutter bandet af med "Jeg synes du er dejlig" og formår at få pladsen til at skråle med på linjen i ren eufori.

Marcus King - bluesrock leveret med overlegenhed

Marcus King med band starter koncerten lige på og hårdt med et vildt bluesrock-nummer. I løbet af de første par numre bliver der fyret den ene vilde guitar-solo af efter den anden, som viser bandets musikalske overlegenhed. Marcus King bærer tilmed cowboyhat og cowboyjakke, som er med til at vise den helt rigtige attitude. Bandet dyrker gladeligt blues-rock-klichéerne med lange og mange soloer. Med deres eminente sammenspil lyder det som en plade, hvor hvert instrument bliver spillet uden en eneste svipser. I tredje nummer dalen intensiteten og vi bliver præsenteret for et lækkert jazzy nummer uden overdrive på guitaren. Senere leverer Marcus King, på sin western-guitar akkompagneret af orgel, den smukke ballade "Delilah", hvilket giver en perfekt afveksling i koncerten. Mod slutningen af koncerten får vi den langsomme blues "Wildflowers & Wine", hvor en bragende god vokal-vibrato gør et stort indtryk. Nummeret bliver afløst af opløftende country-rock, hvor vi igen får serveret en vild guitarsolo på to guitarer overfor hinanden. Der er derfor heller ingen tvivl om at musikken appellerer til folk, der elsker lyden af en velspillet guitar. Det er bare lækkert at opleve.

Dizzy Mizz Lizzy - dansk rocktrio som stadig beviser deres værd

Hele festivalen bliver afsluttet med en suveræn koncert af Dizzy Mizz Lizzy. Selvom de kun er tre musikanter på scenen, viser de, at der ikke er behov for flere. De lægger ud med "In the Blood" fra deres seneste album, og bevæger sig frit gennem deres sange, fra en mere end 30-års lang karriere. Publikum er selvfølgelig med hele vejen gennem koncerten, og synger med på sangene. Forsangeren Tim Christensen takker publikum for deres opbakning, da han med et hyggeligt og selvironisk smil siger: "Tak til Green Day, for at varme op for os."

Da de kommer hen mod afslutningen, bliver det tid til kæmpehittet "Silverflame". Tim behøver kun at starte sangen, før stort set alle blandt publikum begynder at synge højlydt. De synger hele sangen, og kun med enkelte støttende linjer fra Tim. Havde der været tag over publikum, var det helt sikkert blevet blæst af.

Da det sidste slag falder på trommerne, starter der et finale-festfyrværkeri på himlen bag scenen. Nattehimlen bliver lyst op i massevis af smukke farver og mønstre, og krysantemumbomberne brager løs, for at signalere at Tinderbox 2025 nu er slut.

Efter tre smukke dage i Tusindårsskoven, hvor solen stort set har været herskende, kan festivalens gæster, artister og ikke mindst de mange frivillige tage hjem med talrige og vidunderlige oplevelser. Når ca. 50.000 glade gæster samles, på et så forholdsvis lille område, kan man kun smittes af denne glæde.

Tak for tre skønne dage, i lækre omgivelser, og med en samling af både danske og internationale stjerner til at stille vores musik- og fest-hunger.