Anmeldelse af D-A-D’s album Speed of Darkness

2024-10-04

Album: Speed Of Darkness

Kunstner: D-A-D

Udgivelsesår: 2024

Efter mere end 40 år sammen som band har D-A-D etableret sig som en af de mest markante aktører på den danske rockscene. Deres diskografi er omfattende, og de har leveret mange mindeværdige albums gennem tiden, fra den energiske "No Fuel Left for the Pilgrims" til det tunge og eksperimenterende "Helpyourselfish". Men i løbet af de seneste par år har bandets stil føltes som om den var ved at glide ind i en form for modernisering, der måske har distanceret sig en smule fra de rå, simple kvaliteter, som mange fans, mig selv inklusive, blev forelskede i. Deres forsøg på at tilpasse sig samtidens musiklandskab har ofte gjort deres senere albums mindre markante.

Af Kasper Neergaard

Men med deres 13. studiealbum, Speed of Darkness, virker det til, at D-A-D endelig har fundet tilbage til deres rødder – og dét med en imponerende kraft. Albummets åbningsnummer "God Prays to Man" kunne lige så godt have været en overskudssang fra "No Fuel"-æraen. Det er klassisk D-A-D: de skarpe guitar-riffs, Jesper Binzers karakteristiske vokal, og den energi, der har været kernen i bandets tidlige succes, er tilbage i fuld flor.


Speed of Darkness føles som en kærlig hyldest til fortiden, men uden at det bliver nostalgisk på en forældet måde. Bandet formår at tage det bedste fra deres guldalder og blande det med en moderne lyd, der ikke virker som et kompromis, men snarere som en naturlig udvikling. Albummets lyd er autentisk, rå, og energisk, hvilket giver følelsen af, at D-A-D igen har fundet deres musikalske fundament og det fokus, som nogle af os har savnet på deres seneste udgivelser.

Når man lytter til dette album, er det klart, at bandet har kigget bagud og genopdaget de elementer, der oprindeligt gjorde dem til en succes. De store stadion-rock vibes og de riffs, der bliver hængende længe efter sidste nummer er slut, har virkelig fundet vej tilbage i bandets musikalske univers. Numre som "Speed Of Darkness" og "In My Hands" er bevis på, at D-A-D stadig kan levere rock, der rammer både hårdt og præcist.


Efter 40 år er det intet mindre end imponerende at se et band, der ikke blot kan overleve, men også genopfinde sig selv på en måde, der føles tro mod deres oprindelse. For dem, der har længtes efter noget af magien fra "No Fuel" og "Riskin' It All"-dagene, vil Speed of Darkness være et kærkomment gensyn med den lyd, vi har savnet. D-A-D har fundet balancen mellem deres ikoniske fortid og nutidens krav til rockmusikken, og resultatet er et album, der holder – og det holder stærkt.

Speed of Darkness er ikke kun en tilbagevenden til form for D-A-D, det er også en stærk påmindelse om, hvorfor de blev så elsket i første omgang. Det er et album fyldt med energi, autenticitet og den lyd, der gjorde D-A-D til et af Danmarks mest ikoniske rockbands. Fans af de tidlige værker vil finde masser at elske her, mens nye lyttere vil blive præsenteret for et band, der stadig har meget at byde på.